23948sdkhjf

Grenaa Havn rykker op i superligaen

Energi- og miljøvirksomheder er klar til at indtage de 300.000 kvadratmeter havn, som blev indviet af transportminister Hans Christian Schmidt.

Energi- og miljøvirksomheder er klar til at indtage de 300.000 kvadratmeter havn, som blev indviet af transportminister Hans Christian Schmidt.



Transportminister Hans Christian Schmidt lagde ikke skjul på, at andre havne kommer til at kigge mod Norddjurs, når de skal finde nøglen til fremtidens vækst:

– Grenaa Havn er nu en foregangshavn, der har vist drive og fremsynethed. Og dermed et forbillede for andre. Her er et godt eksempel på, hvordan man kan gøre al snak om udkantsdanmark til skamme, sagde Hans Christian Schmidt under åbningen.

Han stod for den officielle åbning og uddybede hele eftermiddagen, hvorfor han ser havneindvielsen i Grenaa som et gennembrud – ikke blot for Djursland, men for alle områder, der ønsker at sætte gang i en positiv egns- og erhvervsudvikling.

– Grenaa Havn og Norddjurs Kommune har udviklet sig til en rollemodel, der har forstået at føre en vision ud i livet. Jeg er dybt imponeret over at se den nye Nordhavn, lød det begejstret fra Hans Christian Schmidt, som tilføjede, at når så store spillere som Danish Biofuel og DONG allerede har meldt deres ankomst til Grenaa Havn, så kan det ikke undgås, at det vil tiltrække andre erhvervsvirksomheder og dermed arbejdspladser til Djursland.

Danmarks nye energi- og miljøhavn

Det 300.000 kvm. store havneareal bliver nu centrum for DONGs aktiviteter i forbindelse med Anholt Havmøllepark, der skal stå klar i 2013. I den forbindelse vil en lang række følgeindustrier rykke ud på havnen, og der er store forventninger til, at Grenaa Havn nu for alvor vil markere sig som nationalt offshore vindkraftcenter.

Der er etableret 300.000 kvm. havnenært areal. Der er etableret nye kajanlæg på 495 meter. Hertil skal lægges nuværende 660 meter kaj med 11 meters vanddybde. Alle 1155 meter kaj er desuden forberedt til 15 meters vanddybde.

Det nye havnebassin er godt 250.000 kvadratmeter - svarende til knap 40 fodboldbaner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079