Markant godsfremgang i Rotterdam
Rotterdam Havn venter at øge godsomsætningen med mere end 10 procent i hele 2010.
Rotterdam Havn venter at øge godsomsætningen med mere end 10 procent i hele 2010.
Der gik 213 mio. tons gods over kaj på Rotterdam i de første seks måneder af 2010. Det er 14,8 procent mere end i samme periode 2009.
Dermed er det gået væsentligt hurtigere med at indhente det dramatiske fald i godsomsætningen, der ramte den store hollandske havn i kølvandet på den globale finansielle og økonomiske krise.
Containeromsætningen steg med 18 procent i første halvår til omkring 4,6 mio. TEU.