23948sdkhjf

Turen går over GateDenmark

Erhvervenes Hus Aabenraa lancerer internetportal, der skal gøre det lettere for både danske og udenlandske virksomheder at finde kontakter, samarbejder og leverandører i og omkring Nordeuropas største transportcenter.

Erhvervenes Hus Aabenraa lancerer internetportal, der skal gøre det lettere for både danske og udenlandske virksomheder at finde kontakter, samarbejder og leverandører i og omkring Nordeuropas største transportcenter.



En stor del af den transport, der kommer ind og ud af landet, passerer i dag grænserne i Aabenraa kommune. Så hvorfor ikke gøre opmærksom på, hvad omgivelserne har at byde på af erhvervsmuligheder? Det spørgsmål har medlemmerne af Erhvervenes Hus Aabenraas tænketank for transport og logistik stillet sig selv i de seneste måneder, og svaret bliver GateDenmark.

- Vi vil gerne give virksomhederne i Aabenraa kommune et fælles sted, hvor de kan præsentere sig overfor omverdenen – og omvendt: hvor danske og især udenlandske virksomheder kan blive klogere på, hvilke muligheder der ligger og venter på dem. Portalen skal kort sagt være det sted, udenlandske virksomheder går hen, hvis de vil ind på det danske marked, siger John Christensen, der er medlem af Tænketank for Transport & Logistik, formand for Padborg Udviklingscenter og bestyrelsesmedlem i Erhvervenes Hus Aabenraa.

GateDenmark kommer til live i form af en internetportal, som til at begynde med primært vil være en database over, hvad de enkelte virksomheder i kommunen har at byde på. På sigt vil portalen blive udvidet med f.eks. praktisk information om regler, muligheder og udfordringer ved at etablere sig i Aabenraa kommune.

Synlighed

Databasen skal både være et udstillingsvindue for de enkelte virksomheder og en nem måde at finde samarbejdspartnere på for udenlandske virksomheder. Omvendt åbner GateDenmark også op for muligheder for, at lokale virksomheder i fællesskab kan markedsføre sig på den anden side af grænsen.

I første omgang kommer databasen dog til at fokusere på virksomheder inden for transport og logistik, men på sigt er der i princippet ingen grænser for, hvad man skal kunne søge efter af information.

- Det endelige mål er at få etableret en portal og et navn, som rigtig mange mennesker kender til. Lidt ligesom de fleste ved, hvad trekantområdet er for noget, forklarer John Christensen.

- Vi vil gøre vores bedste for at udbrede GateDenmark-budskabet. Men vi er klar over, at det kræver massiv markedsføring for at opnå synlighed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.052