23948sdkhjf

Fart på asfaltarbejder på den sønderjyske motorvej

Transportministeriet har med opbakning fra forligskredsen besluttet at fremskynde asfaltarbejderne på den sønderjyske motorvej.

Transportministeriet har med opbakning fra forligskredsen besluttet at fremskynde asfaltarbejderne på den sønderjyske motorvej.



Asfaltarbejderne skal forkortes med 18 dage i forhold til den oprindelige plan. Det sker for at mindske de gener, som asfaltarbejderne påførte trafikanterne i løbet foråret 2010.

Lyttet til ITD

- Det er med stor glæde, at vi i transportbranchen og hos ITD konstaterer, at Transportministeriet og dermed Vejdirektoratet har lyttet til os og forstået de meget store gener, som dagligt vejarbejde udgør på den meget hårdt belastede E 45 gennem Syd- og Sønderjylland, siger formanden for ITD, Mogens Therkelsen.

Han betegner det som en fornuftig og hurtig reaktion, at politikerne og embedsmændene har reageret så hurtigt og demonstreret, at de ikke kun kører i ”faste spor”, men følger med udviklingen, så forholdene bliver fornuftigt tilpasset realiteterne.

- Det er meget vigtigt, at der netop på Den sønderjyske Motorvej lægges så få hindringer i vejen som muligt for trafikken, fordi E 45 her er ind- og udfaldsvejen for langt den største del af godstrafikken til og fra Danmark, siger Mogens Therkelsen.

I praksis

Belægningsarbejdet i nordgående retning mellem rampeanlæg 66 ved Christiansfeld og rampeanlæg 67 ved Haderslev Nord vil udelukkende blive udført som natarbejde. Arbejdet gennemføres i foråret 2011.

Arbejdet med vedligeholdelse af Christiansdalbroen skal af tekniske grunde udføres i én fortløbende proces seks døgn i træk i hver retning. Det er derfor ikke muligt at udføre broarbejdet alene som natarbejde. Den tid, hvor der bliver udført arbejde på Christiansdalbroen, vil Vejdirektoratet udnytte til at lave asfaltarbejde mellem rampeanlæg 67 ved Haderslev Nord og rampeanlæg 68 ved Vojens både som dag- og natarbejde, således at man er færdig med arbejdet mellem Haderslev Nord og Vojens inden for de seks døgn, der tager at udføre arbejdet på Christiansdalbroen.

Den sidste del af strækningen frem mod Ustrup vil blive udført som natarbejde, hvis erfaringerne fra asfaltarbejdet mellem Haderslev Nord og Vojens viser, at der forekommer væsentlige gener for trafikafviklingen.

Med disse ændringer reduceres antallet af dage, hvor dele af motorvejsstrækningen vil være indsnævret, med i alt 18 dage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.896