Stadig svage registreringstal
Transportbranchens appetit er stadig ganske beskeden.
Det viser en opgørelse over antallet af nyindregistrerede lastvogne over 16 tons i de første syv måneder af 2010. Statistikken viser, at der er nyindregistreret 1002 nye store lastvogne med udgangen af juli. I samme periode 2009 var der nyindregistreret næsten det dobbelte antal 1.992 lastvogne.
Tre vinder markedsandeleDet svækkede marked har ændret billedet af lastbilproducenternes markedsandele for lastvogne over 16 tons totalvægt mærkbart.
Mens Scania og Volvo sidste år havde en markedsandel på henholdsvis 28,1 og 28,7 procent, der er de faldet til henholdsvis 25 og 23,8 procent. MAN er også gået tilbage fra andel på 18,5 procent i 2009 til nu 15,6 procent.
DAF har overhalet MAN, da det hollandske lastvognsmærke har øget sin markedsandel fra 9,4 procent i de første syv måneder af 2009 til 16,8 procent. I simple tal har DAF afleveret 168 ny lastvogne til kunderne i år, mod 188 i samme periode sidste år.
Mercedes har øget markedsandelen fra 9,8 til 12,7 procent.
Iveco trodser for alvor strømmen, da det italienske lastvognsmærke har leveret 51 nye lastvogne over 16 tons frem til udgangen af juli. Det er otte flere end i samme periode sidst og dermed har Iveco som det eneste lastbilmærke i den tunge ende af det danske lastbilmarked – leveret flere lastvogne end sidste år. Det rækker til en mere end en fordobling af Ivecos markedsandel til 5,1 procent.
Modsat er det gået for Renault, hvor antallet af leveringer er skrumpet fra 63 til kun 10 i år.