23948sdkhjf

Uhumske motorvejstoiletter

Ifølge Vejdirektoratets seneste opgørelse over brugernes tilfredshed med statens veje har tilfredsheden med rastepladsernes toiletter nået et nyt lavpunkt.

Ifølge Vejdirektoratets seneste opgørelse over brugernes tilfredshed med statens veje har tilfredsheden med rastepladsernes toiletter nået et nyt lavpunkt.



Udviklingen svarer snart til at to ud af tre brugere er utilfredse. Mens renholdelsen af rastepladserne ser ud til at tilfredsstille godt og vel over middel, er tilfredsheden med toiletrengøringen faldet fra knap halvdelen i 2004 til godt en tredjedel i 2009.

- Standsningen på en rasteplads er oftest forbundet med et toiletbesøg. Derfor er det problematisk, at tilfredsheden med toiletterne ser ud til at være i konstant fald. Det må uundgåeligt efterlade rigtig mange trafikanter med en negativ rejseoplevelse, siger sekretariatschef i Dansk Vejforening, Søren Bülow.

Vejdirektoratet har i de foregående år nedlagt 21 rastepladser – hovedsageligt fordi de ikke havde toiletter, men tilsyneladende uden at det har øget tilfredsheden med toiletforholdene samlet set.

- Brugerne er muligvis selv en del af problemet med deres adfærd, men det ændrer ikke ved, at der må gøres noget drastisk for at forbedre rastepladsernes image. Det første indtryk en turist eller udenlandsk forretningsforbindelse får af Danmark skulle nødigt være et uhumsk toilet, tilføjer Søren Bülow, der efterlyser et højere ambitionsniveau end de 50-60% tilfredshed som Vejdirektoratet har for rastepladserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063