23948sdkhjf

PNO viser nyhed på Elmia

Første linktrailer med moving floor.

Første linktrailer med moving floor.



Den danskeejede udlejningskoncern PNO satser stort på movingfloor-konceptet, når Lastbil 2010, der er Nordens største transportudstilling, senere på måneden slår dørene op på udstillingsområdet Elmia ved Jönköping.

- Vi viser en Kraker-linktrailer bygget op som movingfloor, en lukket Kraker-movingfloor og en movingfloor fra Kraker med åbningsbar side, fortæller direktør Per N. Ørnstrand til TTN.

Dertil kommer en letisoleret bokstrailer med side, der kan åbnes, og skydepresenningstag fra den finske producent Ekeri, en Libner gardintrailer på et Kronechassis, Krone køletrailer med dobbeltcompartment og dobbeltstock samt en Krone letisoleret bokstrailer med dobbeltstock & huckepackbeslag.

Optimisme

- Efterspørgslen på begge markeder er selvfølgelig større nu end på tilsvarende tidspunkt sidste år, men der er til stadighed behersket optimisme blandt vore kunder, siger direktør Per N. Ørnstrand om den øjeblikkelige markedssituation.

PNO-koncernen er Sveriges førende trailerudlejningsselskab med hovedkontor i Ramløsa tæt på Helsingborg og depoter i Helsingborg, Jönköping, Malmö, Göteborg, Södertälje. Dertil kommer at PNO også står stærkt på markedet i Finland med hovedkvarter i Martinkylä tæt ved Helsingfors. Desuden er der også afdelingerne TBL Trailer i Danmark, som er et salgskontor for trailere, samt THT i Venlo Holland, der både udlejer og sælger trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109