Ny tippeladstrailer til Torben Larsen
T.L. Transport ved Torben Larsen i Esbjerg har for nylig afhentet en ny Kel-Berg.
Det er en 54 m3 tippeladstrailer med åbenbar side fra Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted. Den nye Kel-Berg trailer har en kapacitet på 54 m3, og har en totalvægt på 40.000 kg. Chassiset er udstyret med tre 9 tons BPW aksler med tromlebremser og akselophænget er original BPW luftaffjedring.
Ladkassen er fremstillet i 40 mm aluminiumsprofiler med tværvanger under bunden af alu U-profil. Bagklappen er monteret udvendig og tophængt, hvor tophængslerne er flyttet 300 mm frem i forhold til normalt, for at give ca. 15 % større åbning ved aflæsning.
Derudover er bagklappen med pneumatisk åbne- og lukkesystem, og der er monteret en kornlem i bagklappen. Der er en åbenbar side, med oplukning i venstre side og siden er opdelt i 3 sektioner.