23948sdkhjf

Texastårn nåede sikkert frem

Et stort Texastårn med en vægt på 177 ton nåede tidligt i morges frem til Shells raffinaderi i Fredericia.

Et stort Texastårn med en vægt på 177 ton nåede tidligt i morges frem til Shells raffinaderi i Fredericia.



Det store kolli ankom i går eftermiddag fra Italien med skib til Fredericia Havn, hvor to store mobilkraner fra Krangården A/S stod klar til at løfte kolliet over på et blokvognstog fra Give Sværgods. Ved midnatstids afgik transporten på den sidste del, som gik helt efter planen.

- Transporten gik helt smertefrit fra Fredericia Havn til raffinaderiet, hvor man bl.a. på grund af transportens højde og de mange lave jernbanebroer i Fredericia er nødt til at følge en vanskelig rute ind gennem Fredericia bykerne, siger salgsdirektør i sværgodsafdelingen hos Give Sværgods, Erik Madsen, til TTN.

Blokvognskombinationen bestod af en Goldhofer THPsystemblokvogn, der var bygget sammen af tre akselsektioner som en blokpåhængsvogn på i alt 15 hydraulisk styrede og hydraulisk affjedre pendelaksler.

Til at trække blokvognen blev der anvendt en fireakslet MAN blokvognstrækker af typen TGX 41.680, der har blokvognschauffør Mogens Dyhr som fast fører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067