23948sdkhjf

Nu kommer broen

Vejdirektoratet er næsten færdig med at forvandle den vestlige motorvejsbro over Skovdiget til brokker, og den nye bro skal snart lægges på plads på Hillerødmotorvejen.

Vejdirektoratet er næsten færdig med at forvandle den vestlige motorvejsbro over Skovdiget til brokker, og den nye bro skal snart lægges på plads på Hillerødmotorvejen.



Broen består af et samlesæt på 12 dele på hver 250 tons, der fragtes ind til Skovdiget på blokvogne to ad gangen om dagen og hejses på plads om natten.

Fra næste weekend og ca. en uge frem vil blokvogne læsset med bro forlade arbejdsområdet ved KolleKolle og via Frederiksborgvej til Skovdiget. Da de fylder næsten hele vejen, er det nødvendigt at spærre en del af Frederiksborgvej under transporten.

Arbejdet med broen fortsætter om natten, hvor elementerne hejses på plads to af gangen ved hjælp af en 60 meter høj kran. Under dette natarbejde vil Hillerødmotorvejen være spærret lokalt.

Som det fremgår af Vejdirektoratets billede, mangler en lille bid af broen over S-banen ved Skovbrynet Station. Denne sidste del rives ned i løbet af weekenden 2.-5. juli.

Køreplan

De daglige transporter starter søndag den 11. juli og kører hver dag til den 16. juli mellem kl. 11 og kl. 13. Hillerødmotorvejen spærres mellem Frakørsel 6 Ring 4 og Frakørsel 8 KolleKollevej i begge retning fra kl. 24 til kl. 5 alle dage fra søndag den 11. juli til lørdag den 17. juli. Lørdag åbner motorvejen dog først kl. 7.

Der vil være skilte med omkørsel via Frakørsel 8 KolleKollevej, Ballerupvej, Skovvej, Ballerup Byvej, Ring 4 og Tilkørsel 6 Ring 4.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067