23948sdkhjf

Euro4 eller filter nu

De skærpede miljøkrav til lastbiler i miljøzoner er trådt i kraft i dag 1. juli.

De skærpede miljøkrav til lastbiler i miljøzoner er trådt i kraft i dag 1. juli.



Fra og med i dag må lastbiler og busser kun køre i miljøzonerne, hvis deres motor opfylder Euro4-normen eller bedre, eller hvis de har eftermonteret godkendt partikelfilter – med tilhørende miljømærkat i forruden.

Det skriver Dansk Transport & Logistik.

Samtidig åbner den nye miljøzone i Odense, og 1. september følger Århus Kommune efter. Derudover er der miljøzoner i København, på Frederiksberg og i Aalborg.

Ifølge DTL, så er det langt fra alle transportvirksomheder, der har nået at få sat partikelfiltre på de Euro 3-køretøjer eller ældre, som skal køre ind og ud af miljøzonerne.

Ingen elastik

Der bliver imidlertid ikke nogen blød overgangsperiode, som da de første miljøzoner startede i København og Aalborg, hvor man kunne køre i en periode, hvis der bare var bestilt et partikelfilter eller en ny lastbil.

- Dog lægger Miljøstyrelsen op til, at der kan gives helt enkeltstående dispensationer. Det er fx hvis en vognmand kan dokumentere sort på hvidt, at han eller hun har forberedt sig i god tid men uforskyldt ikke kan blive klar, fordi der er en ekstraordinær lang ventetid på at få partikelfiltret eller en ny lastbil, siger DTLs cheføkonom Ove Holm, der er i tæt dialog med Miljøstyrelsen, filterleverandører og vognmænd.

Om vognmanden kan nå at få sin skriftlige dispensation fra Miljøstyrelsen tids nok til, at han i praksis kan bruge den til noget, er mere uklart.

- Hvis eksempelvis dispensationen kun gives for en to måneders periode, og styrelsen har en sagsbehandlingstid på op til tre måneder, så nytter det jo ikke noget. Dispensationsmuligheden er et meget lille nåleøje, og helt specielle forhold skal gøre sig gældende, for at en dispensation vil blive givet af Miljøstyrelsen, lyder det fra DTLs ekspert.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063