23948sdkhjf

DTL advarer mod fupbrev

Mange vognmænd kontakter DTL om ny type fup-brev fra tvivlsomt foretagende.

Mange vognmænd kontakter DTL om ny type fup-brev fra tvivlsomt foretagende.



Det er ikke kun ITD’s medlemmer, der er blevet kontaktet af det tvivlsomme fortagende ’European Transport Register’. DTL oplever nu også, at mange vognmænd i medlemskredsen er blevet kontaktet af firmaet.

De pågældende vognmænd har modtaget en telefax fra det såkaldte transport-register, der anvender et logo og en opsætning på hjemmesiden, der mere end antyder, at registret er en officiel EU-institution.

Som skrevet i TTN i forgårs, så benægter EU-Kommissionen ifølge ITD ethvert kendskab til ’European Transport Register’.

Derfor råder DTL da også medlemmerne til at arkivere telefaxen lodret.

- Vi vil gerne advare mod overhovedet at logge ind på den hjemmeside-adresse, der står på faxen – også selv om det hele ser så ægte ud med henvisninger til EU-lovgivning. For os ser dette umiddelbart ud til at være på linje med annoncehajer, og man skal ikke indlade sig på noget som helst med European Transport Registry. Ignorer henvendelsen, lyder det fra DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047