De første chauffører falder for datogrænsen
I morgen den 1. juli er der mange chauffører og selvkørende vognmænd, der falder for datogrænsen for den EU-lovpligtige chaufførefteruddannelse.
Efter den danske fortolkning skal alle chauffører, der er omfattet af efteruddannelsesreglerne og som er født den 1., 2. eller 3. i måneden, have gennemfør uddannelsesforløbet senest 30. juni 2010. Dermed kan der let være en del chauffører, der endnu ikke har gennemført deres kursusforløb, som med indgangen til andet halvår har et problem.
Der er nemlig ingen, der giver besked til chaufførerne om, at det er ved at være tid. Det må de selv må finde ud af.
Bliver man standset i en kontrol og efteruddannelsen ikke er på plads som den skal være, kan det medføre at man må lade lastvognen stå.
Stor søgningHos Scania Danmark A/S, der sidste år etablerede sit eget kursuscenter, går det over al forventning med efteruddannelseskurserne. Hos kursusvirksomheden er man de seneste dage blevet kontaktet af chauffører og vognmænd, der har glemt de nye regler.
- Jeg er både i går og i dag blevet ringet ned af folk der havde glemt alt om efteruddannelse, de er meget sure over at de ikke har fået besked fra færdselsstyrelsen. Mange virksomheder kender heller ikke til kravet og de bliver overrasket over indfasningsordningen ikke er blevet meldt ud til dem fra offentligt sted, da det kan ”lægge dem ned” i en periode, siger driver training coordinator Erling Petersen til TTN.
Det går forrygende med ”skolen” vi har i foråret haft 310 på kursus og til efteråret har vi allerede 210 forudbestillinger, og det vokser fra dag til dag. Til oktober vil vi udvide til at køre med 2 hold om ugen, da jeg har været nød til at sige nej til folk der gerne vil på kursus hos os.
Løbende udvikling af kurserneScanias kurser har forandret sig meget siden starten sidste efterår. Der er selvfølgelig stadig de eksterne, sundhed, førstehjælp og tungvognsspecialisten. Men her er der så at sige ”tunet” på materialet. Det øvrige indhold er også blevet rettet til på baggrund af tilbagemeldinger fra kursisterne. Det, der før bar præg af foredrag, er meget mere interaktivt, så kursisterne ikke kommer til at kede sig, hvilket er vigtigt når de skal være på skolebænken 5 dage og er vant til at være ude i det fri.
- Vi får meget fine tilbagemeldinger hver fredag, så jeg tror den er ved at være der. Men det er ikke nogen sovepude vi afprøver hele tiden nye ideer som kursisterne kommer med. Uddannelsescenteret flytter hen over sommeren til Ishøj og det vil bl.a. medføre at alle kursister vil komme i spejlbane, hvilet er et stort kursistønske, og surringsøvelserne vil fremover komme til at foregå indendørs.