23948sdkhjf

24 nye speditører

Speditørskolen sluttede skoleåret med at fejre ikke mindst pigerne.

Speditørskolen sluttede skoleåret med at fejre ikke mindst pigerne.



24 dimittender var mødt op i Børsens Komitésal ledsaget af arbejdsgivere, koner, kærester og familie til Speditørskolens afslutning på skoleåret 2009-10. Det blev en festlig begivenhed, hvor formanden for Danske Speditører, Niels Chr. Larsen, startede med at lykønske alle de nyuddannede eksaminerede speditører og tolddiplomindehavere, men hurtigt henvendte sine ord til de kvindelige eksaminander:

- I har bevist, at i er kompetente i jeres virksomheder, og i gør en indsats for at uddanne jer. Vi mangler stadigvæk at se nogle flere af jer på direktionsgangene. Men jeg har på fornemmelsen, at i nok skal få gjort noget ved det.

Antallet af kvinder på dagens afgangshold - der var 11 - understregede formandens pointe om, at der ikke blot er gode muligheder, men også lige muligheder i spedition. Det var flere af pigerne enige i, og de ville heller ikke afvise, at de kunne have lyst til at gå chefvejen

- Men det skal ikke være lige som i Norge, hvor der er kvoter, fastslog to af dem - de foretrak den lige konkurrence og så ikke ud, som om de regnede med at tabe i den.

Attraktivt

Skolechefen, vicedirektør Klaus Topholm, bød velkommen til dagens gæstetaler, Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini, der tog udgangspunkt i, at Speditørskolen er en 100 pct. privat finansieret uddannelsesinstitution, hvilket hun betegnede som ”et imponerende engagement fra branchens side”. Hun fastslog, at skolen har en vigtig funktion, idet den gør det muligt for branchens ansatte at videre- og efteruddanne sig: I vore dage ligger trygheden ikke i ansættelsen, for den kan man miste, men i at være attraktiv på arbejdsmarkedet.

Dimittender

Speditørskolen har i det forløbne skoleår (efterår 2009 til forår 2010) uddannet 50 Eksaminerede Speditører, og 12 har færdiggjort Tolddiplomuddannelsen.

Dimittendholdet fra Speditørskolens forårssemester 2010, fotograferet i Børsens Komitésal foran tidligere tiders store handelsmænd (Foto: Leif Tuxen):

Øverste række fra venstre:

Rikke Bertelsen (Jumbo Transport A/S) – Annette Dalmose Rasmussen (Grundfos A/S) – Kenneth Poulsen (DSV Air & Sea A/S) – Morten Andresen (DHL Global Forwarding A/S) – Tanja Jensen (DHL Global Forwarding A/S) – Camilla Olsen (DHL Global Forwarding A/S) – Patrick Claré (Schenker A/S) – Karen Kehlet Nielsen (Dachser Denmark A/S) – Jannie Holm Nielsen (Wrist Europe) – Mogens Johansen (LEMAN A/S) – Sanne Sønderup Petersen (Blue Water Shipping A/S) – Morten Schrøder Larsen (WHT-Spedition A/S) – Berit Sandfeld (Norfolkline A/S) – Annette Bjerre Bjerregaard (Norfolkline A/S) – Rasmus Thirsgaard Rasmussen (UNO Transport A/S) – Fleur Cecilie Popp (DHL Global Forwarding A/S)

Nederste række fra venstre:

René Grønskov (Freja Transport & Logistics A/S) – Heidi Nielsen (Blue Water Shipping A/S) – Lars Johansen (Freja Transport & Logistics A/S) – Michael Mortensen (Freja Transport & Logistics A/S) – Casper Hemmingsen (Vognmand Jørgen Hemmingsen) – Thomas Nelander Sunding Schmidt (Schenker A/S) – Anders Munk (Freja Transport & Logistics A/S) – Jesper Lübke (Freja Transport & Logistics A/S)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058