Hvordan er hverdagen med en alkolås på bilen? Journalist Finn Bjerremand lod sig udstyre med én af slagsen.

Alkolåse i køretøjer er et aktuelt tema lige nu, og mange står for at skulle have monteret en alkolås i deres arbejdskøretøj.

I Tyskland viser en statistik, at 75 procent af alle bilister, der er blevet dræbt i solouheld, var påvirket af alkohol. I Australien har man en statistik, der siger at alkohol er medvirkende årsag til en ud af ti mindre ulykker, og at alkohol er årsag til halvdelen af alle alvorlige uheld. Til gengæld bliver kun en ud af 600 opdaget, når de i Australien kører med alkohol i blodet.

Hver dag kører der statistisk set mere end 25.000 påvirkede bilister rundt på de danske veje, og i 2008 kunne 2700 uheld relateres til spritbilisme, hvoraf de 964 uheld var forbundet med personskader.

Store flådeejere prøver i stigende grad at gardere sig mod, at medarbejdere kører i spirituspåvirket tilstand. De får monteret alkolåse i deres biler.

Men hvordan er det at køre med en fast monteret alkolås, som skal anvendes hver gang man sætter sig bag rattet for at starte bilen? Er det en gene eller skal vi til at vænne os til, at det bare er et nødvendigt stykke sikkerhedsudstyr, som er med til at forhindre uheld?

Det spørgsmål er vi på Trans Informs redaktion i gang med at afdække. Jeg har fået en Dräger alkolås monteret i min personbil, og jeg er nu ved at vænne mig til at skulle puste i alkolåsen hver gang, der skal startes op.

Selve alkolåsen sidder diskret monteret på siden af midterboksen og hver gang bilen skal startes, skal man anvende alkolåsen.

Når tændingen sættes på, kan man ikke bare starte. I stedet begynder alkolåsen at varme op - temperaturen skal nemlig være helt korrekt, for at den kan måle nøjagtigt. Nogle bilister vælger derfor at få alkolåsen koblet til dørlyset, så opvarmningen begynder lige så snart, venstre dør åbnes.

Når der er gået et øjeblik fortæller et bip, at nu kan man puste. Alkolåsen er udstyret med løse mundstykker, så man kan skifte mundstykke, når der er andre som skal køre i vognen. Herefter puster man, hvorefter et nyt bip fortæller at målingen er i gang, og at man ikke behøver at puste mere.

Efter et kort øjeblik fortæller endnu et bip, at der nu kan startes. I mit tilfælde er alkolåsen programmeret til at anmode om et nyt kontrolpust, hvis bilen har stået stille med standset motor i mere end en halv time. Men der er mange indstillingsmuligheder, som kunden frit kan vælge.

- Der er kunder som ønsker, at føreren skal puste i alkolåsen hver halve eller hele time - også selv om vognen kører. Bliver der ikke pustet vil en eller anden form for alarm gå i gang. Dermed modvirker man, at der er nogen som indtager alkohol under kørslen. Alarmen kan være at katastrofeblinket f.eks. går i gang, og måske at hornet også aktiveres, siger produktchef Ole Hjulmand hos F. Bülow & Co. A/S, som forhandler Dräger alkolås.

Samtidig er der en blackbox i alkolåsen, som registrerer hvert eneste forsøg, hvor der ikke kunne startes på grund af for meget alkohol i blodet. Der kan gemmes op til 30.000 registreringer i boksen - så det vil fremgå længe efter. Desuden kan Drägers alkolås kobles til forskellige flådestyringssystemer, hvorved evt. startforsøg med negativt resultat kan medføre en omgående alarm hos f.eks. en kørselsleder i et transportfirma eller f.eks. ved et busselskab.

Man kan også forestille sig at en registrering af et eller flere negative startforsøg over en given periode automatisk vil udløse en samtale hos arbejdsgiveren og måske i yderste konsekvens ansættelsesophør for den pågældende medarbejder.

Har en fører blot drukket en genstand og forsøgt at starte kort efter indtagelsen af genstanden, vil Dräger alkolåsen også nægte at starte. Dräger anbefaler da også generelt, at man aldrig indtager spiritus mindre end et kvarter før start. Man kan nemlig ikke bare prøve igen efter et lille øjeblik, så en fremmed f.eks. kan forsøge at puste i stedet for. Der vil gå ca. 20 minutter før man kan gøre et nyt startforsøg.

Mine foreløbige erfaringer er, at man lige skal anvende lidt mere tid til at starte eller når vognen har stået stille i mere end halv time. Det tager dog højst et minut ekstra. Jeg vender tilbage med en mere udførlig reportage, når jeg har samlet mere erfaring med alkolåsen.

Dräger AG & CO. KGaA og selskabet Dräger Safety AG & Co KGaA har hovedsæde i Kiel. Koncernen er verdensomspændende og producerer forskellige produkter inden for redningsområdet, sundhedsvæsenet, industrien, minedrift og offentlige myndigheder.

På globalt plan er der ca. 10.000 medarbejdere i gruppen, heraf 3500 i Dräger Safety.

Oprindelig begyndte produktionen i 1889 med udviklingen af en reduktionsventil til fadølsanlæg. I 1920 begyndte man med gasmåleteknik til minedrift, hvor man udviklede test af åndedrætsfiltre med hvide mus biosensorer, og udviklede udstyr til måling af oxideringsvarme.

I 1953 blev de første alkotest-rør fremstillet til engangstest af bilister. Dräger er i dag en af verdens største producenter af gassensorer til professionel anvendelse, og DrägerSensor 02, som måler ilt, anvendes bl.a. til overvågning af kabineluften i NASA-rumfærgen.