23948sdkhjf

Tanktransport med vokseværk

Udvikling: Leif Sørensen Tanktransport har udvidet flåden trods tidernes ugunst. Fragtpriserne er er ikke kommet med op trods øget travlhed.

Udvikling: Leif Sørensen Tanktransport har udvidet flåden trods tidernes ugunst. Fragtpriserne er er ikke kommet med op trods øget travlhed.



Af Finn Bjerremand

Beskæftigelsesniveauet i transportbranchen er på vej op, men fragtpriserne stiger ikke tilsvarende og det presser lige nu vognmændene.

– Der er kommet mere at lave, men priserne følger ikke med op, siger vognmand Leif Sørensen, indehaver af Leif Sørensen Tanktransport i Vr. Nebel vest for Kolding.

Alligevel har Leif Sørensens virksomhed udvidet flåden af lastvogne, som alle anvendes indenfor international tanktransport.

– Sidste år havde vi faktisk det bedste år nogensinde, siger Leif Sørensen, der dog ikke mener at det bliver nær så godt i år. I maj faldt aktivitetsniveauet i forhold til de foregående måneder igen tilbage, men nu ser det ud til at have bedret sig i juni.

Fokus på brændstof

Ved Leif Sørensen Tanktransport har man fokus på såvel brændstoføkonomi, som hele omkostningsstrukturen i en transport.

– Alle transporter bliver efterkalkuleret og det sker få dage efter transporten er afviklet, ligesom vi løbende tjekker brændstofforbruget på alle køretøjer, så vi hele tiden har styr på udviklingen. Brændstoffet er så dyrt i dag, at det er afgørende for rentabiliteten hvorvidt en lastvogn kører 2,60 km på en liter brændstof eller måske 3,20 km/l, siger Leif Sørensen. Derfor er det ikke et forhold som blot kan overlades til tilfældighederne.

Miljøvenlige lastvogne

Virksomheden har for et stykke tid siden overtaget den første portion nye trækkere, omfattende 10 MAN af typen 18.440 TGX, i en speciel TS udførsel, der er optimeret til tanktransport. Således er egenvægten meget lav.

Alle de nye MAN er udstyret med en ekstra miljøvenlig motor af typen D20. Motoren er på 10,5 liters slagvolumen med en topeffekt på 440 hk/2100 Nm og er miljøcertificeret som EEV. Transmissionen er MANs TipMatic gearkasse, der er en ZF ASTronic gearkasse med automatiseret gearskifte, som har en egenvægt der ligger 60 kg under versionen med manuel betjening.

I forbindelse med overtagelsen af de nye MAN, der alle er indregistreret i den slovakiske del af virksomheden, var det planlagt at der skulle have været udfaset et tilsvarende antal ældre trækkere. Indtil videre er virksomheden dog kørt videre med 8 ud af de 10 lastbiler, så der, på den måde er sket en forøgelse af vognparken.

Kort varsel

Tidligere på året overtog Leif Sørensen Tanktransport en flåde af tanktrailere fra DSV Road, men her er der dog sket en udfasning af ældre tankvogne, som er blevet afsat uden for Europa. Derfor ligger antallet af tanktrailere nogenlunde stabilt.

– I dag kommer ordrerne med meget kort varsel, og det stiller store krav til serviceniveauet og dermed også krav om en fleksibel vognpark, hvor der hurtigt kan sendes en ekstra tankvogn af sted, siger Leif Sørensen.

Leif Sørensen Tanktransport

Leif Sørensen Tanktransport har egne virksomheder i Danmark, Norge, Slovakiet og Tyskland og udfører med 52 trækkende enheder og et lidt flere tanktrailere, transporter af flydende produkter indenfor bl.a. levnedsmidler, bio-brændstofprodukter, flydende fedt, sæbe og mange forskellige syrearter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065