Støjskærm ved Emdup Sø
Vejdirektoratet opsætter støjskærme på begge sider af Helsingørmotorvejen.
Det sker på en ca. 500 meter lang strækning ud for Emdrup Sø. De i alt godt 1 kilometer støjskærme vil blive etableret i rabatarealerne mellem Helsingørmotorvejen og Lyngbyvej, og skal forbedre forholdene for en række støjbelastede boliger langs Helsingørmotorvejen.
Arbejdet påbegyndes i dag og Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen er på plads i november. Vejdirektoratet forventer ikke at arbejdet vil påvirke trafikken i nævneværdig grad pga. de relativt gode pladsforhold. Men i løbet af arbejdsperioden vil det blive nødvendigt midlertidigt at lukke frakørsel 2 Tuborgvej.
Projektet er betalt af statens støjpuljer og projektet løber op i 16 mio. kroner.