APM Terminals dæmper vækstforventninger
Der er ingen udsigt til fordums to-cifrede vækstrater, selv om containerskibstrafikken atter oplever vækst.
Den vækst som rederierne har oplevet siden årsskiftet har ganske vist været væsentligt stærkere end forventet. Men søfartsindustrien vil ikke opleve vækstrater på 10-15 procent, som man så i årerne inden finanskrisen satte ind. Sådan lød meldingen fra APM Terminal finansdirektør Christian Laursen fra APM Terminals, da han talte på Global Transport and Infrastructure Finance Conference. Det skriver maritimedanmark.dk med Sydinvest som kilde.
Men trods den beherskede vækstforventning, så påpegede APM Terminals finansdirektør, at der fortsat er behov for udbygning af infrastrukturen på verdens containerterminaler. Christian Lauersen påpegede, at havneoperatørerne fortsat skal tilpasse sig udviklingen til søs og dermed de stadigt større containerskibe, så terminalerne kan håndtere skibe med en kapacitet på mere end 10.000 TEU. De helt store containerskibe udgør en meget stor andel af containerrederiernes nybygningsprogram.