23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny slamsuger til Vig

Alex Slamsugning ApS i Vig har for kort tid siden fået leveret en ny slamsuger.

Alex Slamsugning ApS i Vig har for kort tid siden fået leveret en ny slamsuger.

Chassiset er en treakslet Scania P360LB6X2*4HNB, der er udstyret med en 13-liters Euro 5 klassificeret motor med Scania XPI brændstofindsprøjtningssystem, variabel turboladning samt to trins kølet EGR. Motoren har en maksimal effekt på 360 hk, og transmissionen er en GRS905 gearkasse (12+2 gear) som også inkluderer Scanias nye Opticruise gearskifte der fungerer uden koblingspedal, samt R780 bagtøj og CP16 førerhus.

Opbygningen består af et FlexLine 310 slamsugeranlæg fra J. Hvidtved Larsen A/S i Silkeborg. Slamsugeranlæggets udstyr omfatter bl.a. 10 m3 beholder opdelt med flytbart stempel for variabel rumopdeling. Anlægget er godkendt til 1 bars overtryk og 90% vakuum og har en CVS vakuumpumpe med en kapacitet på 1300 m3/time – 21.666 l/min, der er variabel styret. Spulepumpen er en Uraca, der giver 330 l/min ved 170 bars tryk.

Der er monteret en spuletromle på endebunden med 180 meter 1” slange med slangestyr. Der er en spuletromle på bundramme med 50 meter 3/4” + 60 meter ½” slange. Dertil kommer 4” sugekassette med hydraulisk løft og teleskop, fældbar sugeslangetromle med 50 meter 3” slange, 9 kW oliefyr for frostsikring af anlæg, fjernbetjening med 12 funktioner, lys og varme i skabe samt bl.a. et miljøskab med varmt vand, sæbedispenser og papirholder. Chassiset er solgt og leveret af salgskonsulent Keld Weidinger ved Scania Biler A/S i Holbæk, mens slamsugeraggregatet er solgt og leveret af Hans Henrik Aa. Hansen fra konstruktionsafdelingen ved J. Hvidtved Larsen A/S i Silkeborg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11