Joab turde investere
Når portene åbner til årets største transportudstilling i Norden, Lastbil 2010, vil bl.a. Joab præsentere en ny serie af kroghejs.
- Sverige er landet med de fleste kroghejsvogne i Europa, siger Peter Olsson, der er adm. direktør ved Joab.
- Når Sverige har førerpositionen kan det forklares ved at det er et stort og tyndtbefolket land. Vi har mange mindre vognmandsvirksomheder, der har brug for fleksible lastvogne for at kunne drive virksomhederne rationelt. Lad os antage at du transporterer jord eller grus. Hvis du kan stille et læsset lad af og udføre en anden transportopgave, mens ladet læsses af, så kan man spare meget tid og forøge lastvognens udnyttelsesgrad, forklarer Peter Olsson.
Investerede i fremtidenI stedet for at beklage sig over et tabt år anvendte Joab 2009 til at satse på fremtiden ved at investere i sine fabrikker og i produktudvikling. Den nye serie af kroghejs er blot et af eksemplerne på indsatsen på udviklingsfeltet. Joab har nemlig også gennemført betydelige miljøinvesteringer i produktionen.
- Der var afsat penge til investeringer og når markedet nu vender er vi meget bedre forberedte end mange andre, siger Peter Olsson.
Joab vil målrette deltagelsen i Transport 2010 på fleksibilitet. Et andet koncept som er blevet udviklet på grund af de svenske vognmænds krav til maksimal fleksibilitet, er skifteladssystemet Cameleont. Hele opbygningen kan hurtigt skiftes om. Om formiddagen kan lastvognen anvendes til stykgodskørsel, om eftermiddagen kan den f.eks. gøre tjeneste som en renovationsvogn med et komplet renovationsaggregat eller en mobil komprimator.
Udvikler el-hybridaggregatJoab udvikler og producerer også renovationsaggregater, og på udstillingen Transport 2010, vil der blive vist et renovationsaggregat, som er fremstillet i et produktionsanlæg, som har produceret renovationskøretøjer i umindelige tider. Renovationsaggregatet fra Joab kan også udstyres med el-hydraulisk drift, hvilket reducerer støjen og udslippet. Alle aggregater har desuden et belastningsafhængigt hydrauliksystem som holder energiforbruget nede, samt vedligeholdelsesfrie og lukkede lejer, som forhindrer at fedtet slipper ud i naturen. Dertil kommer vandbaseret lak, der reducerer udslippet af skadelige stoffer dramatisk under produktionen.
Joabs produkter forhandles i Danmark af Kristian Ravn ApS, Holbæk.
Lastbil 2010 af holdes på udstillingsområdet Elmia ved Jönköping i Sverige, og er åben i perioden 25. til 28. august. Der forventes at komme ca 40.000 besøgene, hvoraf der også forventes at komme en del danske besøgene.