Tyske reder går tiggergang
Den tyske rederiforening VDR gentager krav om statsstøtte til tysk skibsfart.
Forbundsregeringen i Berlin afviste i foråret krav om støtte til de kriseramte rederier, der håbede på samme politiske velvillighed, som den der tilfaldt Container-kæmpen Hapag-Lloyd, der fik statslige lånegarantier på godt 9 milliarder kroner.
Men de tyske rederier har ikke opgivet håbet og henvender sig nu i stedet til de nordtyske delstater og hansestæder, hvor man håber på at opnå finansielle garantier.
Det skriver maritimedanmark.dk med Lloyds List som kilde.
VDR hævder, at op mod 750 tysk kontrollerede skibe befinder sig i den økonomiske farezone – heraf her omkring 200 akut for finansiel støtte for 170 mio. euro over de næste tre år.