23948sdkhjf

Har i ikke snart fået nok af EU

Formand for Frie Danske Lastbilvognmænd, Christian Jensen, raser mod EU’s nye arbejdstidsdirektiv.

Formand for Frie Danske Lastbilvognmænd, Christian Jensen, raser mod EU’s nye arbejdstidsdirektiv.



- Med vedtagelsen af, at arbejdstidsregulativet også skal gælde selvkørende vognmænd kan man vel med god grund spørge alle danske selvkørende vognmænd - med alle danske vognmænd menes dem, der i ordets bogstaveligste forstand driver vognmandsforretning i Danmark: Har I ikke snart fået nok af EU?, spørger Christian Jensen, der mener, at EU har trængt sig helt ind på privathjemmets/livets fred.

Ifølge Jensen slår det en ”mega tyk streg under, at vi er på vej ud i noget, som frie og selvstændige erhvervsdrivende for det første ikke bryder sig om og slet ikke burde finde sig i fremover”.

- Med Grundloven i hånden må vi hævde, at også her krænker EU endnu engang den danske Grundlov, danske borgeres privatlivs fred og ret til et privatliv i og omkring sin bolig, siger Christian Jensen, der peger på, at ejendomsretten er ukrænkelig og boligen og hjemmet og privatlivet fred er ”politisk frizone”.

Umulig kontrol

- Inden man så stiller spørgsmålet om, hvordan man egentlig havde tænkt sig vedtagelsen af loven kontrolleret og ført ud i praksis, må man undres over, at i hundredvis af EU´s fremmeste, højt uddannede og ” kloge” mennesker efter en finanskrise og med et uhyggelig højt antal EU-medlemslande på fallittens rand, ikke har vigtigere ting at bruge vælgernes penge og egen tid på, end at kontrollere om en selvstændig vognmand er i sit soveværelse eller på sit kontor eller vasker sin bil, når han i øvrigt har fri og ikke er på arbejde, siger Christian Jensen.

Han stiller sig tvivlende overfor kontrollen af det nye direktiv:

- Vil man tiltvinge sig ret til overvågning på vognmandens bopæl? Vil man opsætte overvågnings kameraer eller hvad? Skal vognmanden føre timeplan eller skrive fridagsseddel (kontorarbejde)? Ja, sådan kunne man jo blive ved og jo længere man bliver ved jo mere latterlig og udstillende er parodien omkring hele denne sag, siger Christian Jensen, der håber, at afgørelsen stadig kan ændres.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089