23948sdkhjf

Øget samarbejde i branchen

ITD’s nye administrerende direktør, Jacob Chr. Nielsen, ser gerne, at organisationerne rykker tættere sammen.

ITD’s nye administrerende direktør, Jacob Chr. Nielsen, ser gerne, at organisationerne rykker tættere sammen.



Når Jacob Chr. Nielsen (foto) overtager ledelsen af International Transport Danmark efter Jens Iwer Petersen, er det er den manglende brik i puslespillet på Nielsens karriere:

Jacob Chr. Nielsen er gået fra lastbilvasker og praktikophold i en eksportlastbil i ungdomsårene over jobbet som pakkepostbud, controller for global logistik og transportkøber til en hovedopgave i global distribution.

- Det var det mest spændende jeg kunne forestille mig, fortæller Jacob Chr. Nielsen om jobskiftet.

Fredag er der skiftedag hos ITD/FDE i Padborg, når Jens Iwer Petersen stopper efter 34 år i ITD – heraf 28 år som direktør, og overdrager ledelsen til Jacob Chr. Nielsen. Det markeres ved en reception i FDE Center fra kl. 12-15.

Broget billede

Jacob Chr. Nielsen hæfter sig ved det ”brogede organisationsbillede” i transportbranchen med bl.a. ITD, FDE, DTL, ATL, DI, Danske Speditører, busvognmænd osv.

- Jeg ved ikke om man ligefrem kan forestille sig en sammenlægning på kryds og tværs, men i første omgang vil jeg gerne øge samarbejdet. Vi bør kunne samle os om de ting, som vi er enige om og melde ud med fælles stemme, siger Jacob Chr. Nielsen.

- Jeg tror, at det er meget forvirrende, når der kommer mange forskellige meldinger – branchen vil få en større effekt ud af at stå skulder ved skulder, siger Nielsen, der hæfter sig ved, at der også blev efterspurgt et større samarbejde fra talerstolen på DTLs generalforsamling.

ITD-direktøren mener, at samarbejdet mellem organisationerne fungerer godt ”jo længere man kommer ned i rækkerne”.

- Hovedproblemstillingen er topledelsen og bestyrelserne. Det er os, der skal åbne for ballet, hvis vi skal videre og de besøg jeg har haft rundt omkring, fornemmer jeg da også en velvillighed for et bedre samarbejde, siger Jacob Chr. Nielsen.

Men han er også bevidst om, at der er sager, hvor organisationerne er decideret uenige.

- Derfor kan det godt være, at en sammenlægning ligger langt ud i fremtiden, men derfor kan vi godt gå ud sammen, når vi er enige.

(Foto: Karin Riggelsen/ITD)

Læs hele interviewet med ITD’s nye administrerende direktør i næste nummer af Danmarks Transport-Tidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078