Politikere debatterede lastbilernes adgang til byerne.

Under et åbent samråd tirsdag 15. juni om den oprindeligt planlagte forbudszone i Køge udtrykte Kim Christiansen, trafikordfører for Dansk Folkeparti, kritik af Rigspolitiets langmodighed i sagen. Han mente, at et halvt års sagsbehandlingstid er for lang tid. Det gav Lars Barfoed ham ret i, og sagde at han havde ”studset over det”. Nu har Rigspolitiet – tilfældigvis dagen før samrådet – imidlertid lovet en afgørelse inden 14 dage til Dansk Transport og Logistik. Det skriver DTL i en pressemeddelelse.

Baggrunden var, at DTL allerede i december 2009 klagede til Rigspolitiet over kommunens afgørelse om en forbudszone, men Rigspolitiet skal efter lovgivningen vurdere de ”retlige forhold” og ikke selve skønnet – altså om forbudszonen er et fornuftigt indgreb.

Omvendt sagde ministeren efterfølgende i samrådet, at der efter almindelige forvaltningsretlige principper skal være proportionalitet i en kommunes afgørelse om en forbudszone, og at der ikke må være uforholdsmæssigt indgribende i forhold til målet eller indebære ekspropriation. En afgørelse – herunder om DTL er klageberettiget – vil så åbenbart nu foreligge inden 14 dage.

- Vi er ikke imponerede, og sagen tyder på, at uanset hvem, der sætter sig i stolen som justitsminister, så har systemet under ministeren en ganske særlig klinge, man kører på, alt efter mod- og medvind, siger vicedirektør Morten Lindbo fra DTL, der selv har erfaret svarfrister på op til 1½ år fra Rigspolitiet.

Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører for V, opfordrede ministeren til at få afdækket, for det første hvad kommunens handlemuligheder er, og for det andet hvad politiets rolle og kompetence er, og at det hele ses i en helhed og løftes op på et højere administrativt niveau i fx Rigspolitiet eller Justitsministeriet.

Ministeren svarede, at udviklingen bør følges, men da det ser ud til, at der er en løsning på vej i Køge, og at forbudszonen i København ikke blev til noget, er der ikke grund til en lovændring. I Køge ser forbuddet ud til at blive skiftet ud med en henstilling til transportører om, at køre udenom Køge, når det drejer sig om transittrafik.

Ministeren mente ikke, at Justitsministeriet bør gives vidtgående beføjelser til at bestemme over kommunerne, også fordi han lægger vægt på kommunernes selvstændighed. Omvendt nævnte han, at hvis der skulle strammere regulering til, så kunne det ske i regi af miljø- og planmyndighederne, dvs. Miljøministeriet (red.: hvor ministeren Karen Ellemann er fra Venstre). Justitsministeriet er jo kun ministerium for færdsel og retlige forhold.

Ministeren nævnte konkrete eksempler på, hvor han kunne forestille sig en regulering, der skal begrænse kommunernes muligheder for færdselsregulerende foranstaltninger, fx at der opstilles retningslinjer i forhold til gader og pladser, hvor der er for lidt plads til meget store lastbiler. Han nævnte også muligheden for begrænsninger i kommunernes færdselsregulering, hvis færdselsårer går på tværs af kommuner, og en kommune foretager beslutninger, der hindrer trafikken til og fra en anden kommune, eller flytter trafik fra en kommune til en anden kommune.

Sådanne begrænsninger må dog bero på en nærmere vurdering, mente han. Men det fremgik ikke, om ministeren var indstillet på at gennemføre en sådan vurdering.