23948sdkhjf

Spilfordeleren lader sig udskifte

Lad det være sagt med det samme: det er intet mindre end en imponerende karriere, der går på hæld, når ITD og FDE fredag markerer, at deres direktør gennem 28 år, Jens Iwer Petersen, forlader huset.

Lad det være sagt med det samme: det er intet mindre end en imponerende karriere, der går på hæld, når ITD og FDE fredag markerer, at deres direktør gennem 28 år, Jens Iwer Petersen, forlader huset.



Af Gwyn Nissen

Jens Iwer Petersen har i den grad været synonymet på ITD’s og FDE’s udvikling gennem tre årtier, at man med rette stiller spørgsmålet, om han kan erstattes.

Og selvfølgelig kan han det – det kan vi alle. Men blot det, at man stiller spørgsmålet viser med al tydelighed den betydning, Jens Iwer Petersen som spilstyrer har haft for eksportvognmændenes forening.

Han har stået i spidsen for at udvikle FDE/ITD i to retninger – den politiske og den forretningsmæssige – og begge dele med stor succes.

Forretningsmæssig forstand og kløgtighed, analytiske evner og mod kendetegner den måde Jens Iwer Petersen har styret sit hold.

Det med at være styrmand og skule have kontrol er der nogle, der synes, at Jens Iwer Petersen nogle gange har taget for bogstaveligt. Men den fodboldglade direktør ser det som sin pligt og opgave, at bevare overblikket og holde kursen mod det næste mål. Og det kræver styring.

Der har også været kriser undervejs, hvor spilstyreren har brugt sine evner som en kæmpende forsvars-terrier til at bide sig igennem.

Som for eksempel, da man prøvede at samle vognmændene herhjemme og Jens Iwer Petersen delte toppen med Michael Svane. Men to spilfordelere på samme banehalvdel går ikke an – heller ikke i erhvervslivet – så i dag har d’herrer i stedet et fortrinligt samspil i toppen af hver deres organisation.

På samme måde tacklede Jens Iwer Petersen et ulmende ”oprør” i 2008, som han også fik vendt til en succes. En gruppe eksportvognmænd syntes, at FDE-kassen bugnede lige lovlig meget. Jens Iwer Petersen forsvarede ganske vist den voluminøse kassebeholdning, men så lagde han op til en fond og en fordeling af overskydende midler, ligesom der blev lagt 20 millioner kroner til side til imagekampagnen.

Og nu vi er ved image: Jens Iwer Petersen er ikke den, der behøver at pleje sig image ved at stå i rampelyset. Udadtil har han ført en mere tilbagetrukket tilværelse – men indadtil i ITD/FDE og i branchesammenhænge, har afleveringerne været knivskarpe.

På den måde er det en atypisk spilfordeler, der lader sig udskifte på fredag. Jens Iwer Petersen går på et tidspunkt, hvor han stadig er i topform. Derfor vil han også dukke op på nye baner – blandt andet hos DSB – hvor erhvervslivet fortsat kan bruge en mand af hans kvaliteter, nu hvor arbejdet i ITDog FDE er gjort.

En ny spilstyrer står allerede klar til at tage over på den gamle bane, hvor Jacob Chr. Nielsen helt sikkert vil indføre en ny spillestil. Om det så også bliver en succes, kan kun tiden vise.

gn@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094