23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Henrik var bedst i Vojens

Scania afviklede i weekenden den tredje af i alt fem regionale finaler i chauffør-konkurrencen ”Young European Truck Driver 2010”.

Scania afviklede i weekenden den tredje af i alt fem regionale finaler i chauffør-konkurrencen ”Young European Truck Driver 2010”.

Det skete ved en spændende dyst hos Scania Biler A/S i Vojens, som den 34-årige chauffør Henrik Tilgaard vandt foran den 29-årige Jens Aarøe og den kun 19-årige Mike Hansen.

Henrik Tilgaard, der til daglig kører et 6-akslet Scania P 380 kølevogntog for Arla Foods i Christiansfeld, klarede sig rigtig godt i alle de tre discipliner, som deltagerne i chaufførkonkurrencen bliver stillet over for. Henrik var bedst i teorirunden, næstbedst i manøvrekørslen og tredjebedst i økonomikørslen - hvilket var nok til den samlede sejr.

I alt 10 chauffører havde kvalificeret sig til den regionale konkurrence i Vojens, og som nummer et og to går Henrik Tilgaard og Jens Aarøe begge videre til den danske finale i Scania "Young European Truck Driver 2010" til september.

Her mødes de to bedste chauffører fra hver af de i alt fem regionale chauffør-konkurrencer, der afvikles hos de danske Scania-forhandlere i løbet af juni. Den danske vinder går videre til den europæiske finale i oktober på Scania-fabrikken i Sverige. Og her bliver der virkelig noget at køre for; den europæiske vinder belønnes nemlig med en fabriksny Scania til en værdi af kr. 750.000.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062