Tilmeld dig nu
Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen.
Transportbranchen har de seneste halvandet år haft travlt med at skære til og optimere forretningen under den igangværende finanskrise. Men nu er erhvervsklimaet så småt ved at vende, og det kræver nye tiltag og handlinger.
Det er baggrunden for, at Solution Finder og Dansk Transport Forlag har taget initiativ til at arrangere konferencen og it-messen ”Mod Bedre Tider” onsdag, den 9. juni, på kursuscentret Centerbakken, Gateway E45 i Vejle – se også http://www.transportnyviden.dk hvor du kan tilmelde i denne uge. Men husk: der er kun et begrænset antal pladser.
Arrangørerne har samlet et panel af eksperter, der giver deres bud på, hvordan virksomhedsledere skal agere i den kommende tid, hvor erhvervslivet igen oplever vækst.
Statsautoriseret revisor Kaj Glochau, KPMG, fortæller om de økonomiske tiltag, der er nødvendige, mens konsulent Anders Nygaard kommer ind på, hvordan virksomheder kan takle transportkøbernes stigende krav. Palle Petersen fra Teknologisk Institut giver gode tips om implementering og brug af it-systemer i virksomheden, mens salgsdirektør Søren Kusk Mikkelsen fortæller, hvordan Sand Spedition A/S selv har taget hånd i hanke om deres vækst.
Desuden har arrangørerne meget passende op til VM i fodbold fået fat i den kendte fodboldekspert og superliga-træner Poul Hansen, som til dagligt ses som tv-kommentator på de danske sportskanaler. Han fortæller om, hvordan virksomhedsledere kan motivere deres medarbejdere.
IT-messeForuden konferencen er kursuscentret Centerbakken i Vejle også forvandlet til en IT-messe. En række IT-virksomheder, som har specialiseret sig i transport- og logistikbranchen præsenterer de sidste nye brancheløsninger.
De præsenteres dels på standene og dels på workshops i løbet af konference- og messedagen.
Disse IT-virksomheder er repræsenteret på messen: Adacta, Logodan, FDE, ArtSystems, Kyborg, Easy Cargo Systems, EG, TransOn, Bording IT, Shape IT, Visma, Well.com (Tom Tom Work), M-Tec, SoftDesign, Grontmij|Carl Bro, Locus og ScanSys BV.
Gratis tilmeldingPå http://www.transportnyviden.dk kan du tilmelde dig arrangementet. Tilmelding er obligatorisk af hensyn til den gratis forplejning. Men da antallet af pladser er begrænsede og tildeles efter først-til-mølle-princippet, rådes der til hurtig tilmelding.
På http://www.transportnyviden.dk kan man også læse mere om konferenceprogrammet, oplægsholderne og udstillerne.