23948sdkhjf

Fald i dødsulykker

Danmark har oplevet en ny positiv rekord med ”kun 303 trafikdræbte.

Danmark har oplevet en ny positiv rekord med ”kun 303 trafikdræbte.



I 2009 faldt antallet af ulykker i trafikken så meget, at vi nåede ned på niveauet for trafikdræbte fra 1930’erne. Faldet i antal trafikdræbte fra 2008 til 2009 er 103 svarende til 25 procent – men der er stadig et stykke vej ned til målet på ”kun” 200 trafikdræbte.

Et af de mest markante fald er hos aldersgruppen over 24 år. Her er der 81 færre dræbte. Derudover er der sket et fald for de langsomme tohjulede trafikanter både for cyklister og knallert 30.

- Det glæder mig, at de nye tal for trafikdrab peger i den helt rigtige retning. Det er en udvikling, jeg håber, vi vil fortsætte med at se – også når økonomien kommer op i omdrejninger igen efter finanskrisen, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

- I aftalen om en grøn transportpolitik afsatte vi 500 mio. kr. til konkrete trafiksikkerhedstiltag frem mod 2014. I 2009 og 2010 har vi allerede igangsat projekter, der skal forebygge højresvingsulykker, spøgelsesbilisme, ulykker på landeveje, ulykker som skyldes uopmærksomhed og ulykker på baneoverkørsler.

- Denne styrkede og målrettede indsats skal være med til at sikre, at den positive udvikling i 2009 fortsætter med nye rekorder for trafiksikkerheden i de kommende år, siger ministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128