DSV går ind i underholdningen
Selskabet danner en underholdnings-division.
Det fremgår af en pressemeddelelse, hvori DSV oplyser, at den nye division får hovedkvarter i Storbritannien. Divisionen skal fokusere på musik, sport, tv og film, live events, teaterforestillinger og kunstbegivenheder, hvortil DSV tilbyder komplette transport- og logistik-løsninger.
- Vi har testet det og kan se, at der er et marked, som både er profitabelt og interessant. Jeg har brugt meget tid på det her de seneste seks måneder. Jeg kan garantere dig for, at vi ikke ville have brugt ret meget tid på det her, hvis vi ikke troede på, at det ville blive til noget, sagde DSV’s koncernsalgs- og marketingdirektør, René Falch Olesen, tidligere på foråret til RB-Børsen.
DSV’s fokus vil i første omgang være på musikindustrien.