23948sdkhjf

Pitstop

De nye konkurrenter Før var det hele meget lettere. Som vognmand eller forretningsmand vidste man, hvem man var op imod. Man kendte konkurrenterne, deres materiel, styrker og svagheder og man vidste, hvor man selv havde en fordel og kunne skabe en forretning. Men sådan er det ikke længere. Konkurrencen kommer fra uventet side. Først var der udenlandske chauffører og nu kommer konkurrencen såmænd fra nabolaget: Maskinstationer er i stigende grad begyndt at udføre vintertjeneste og andre transportopgaver med deres store traktorer og blandt de nyeste konkurrenter er landmænd, der køber udtjente euro 3-lastbiler for selv at klare transport af gødning, foder og endda dyr. Vognmændene piber ikke over den øgede konkurrence fra ”traktorvognmændene”. Men de klager højlydt over den ulige konkurrence – over landmænd og maskinstationer, der ikke er underlagt køre-hviletidsbegrænsninger, kommuner, der ser stort på miljøet når det gælder snerydning, samtidig med at de indfører miljøzoner og over det objektive ansvar, der rammer den danske vognmand, men ikke den udenlandske konkurrent. Vognmændene er vant til at begå sig i et hårdt og konkurrencepræget marked – men det skal også være under rimelige vilkår. Der er behov for politiske løsninger, så vognmænd, miljøet og sikkerheden ikke undergraves, når der gøres brug af lovens smuthuller. Hjælp at hente I den forbindelse kommer Dansk Transport Forlag med en håndsrækning til branchen. Sammen med IT-konsulentfirmaet SolutionFinder arrangerer vi onsdag, den 9. juni, en konference i Vejle, hvor transportbranchen kan få gode tip og råd om økonomi, fremtidens krav, motivation, forretningsudvikling og it-udvikling fra et panel af eksperter. Konferencen er krydret med en it-messe, hvor branchen viser de nyeste løsninger til effektiv vognmandsdrift. Og det bedste ved det hele: Det er gratis at deltage. Registrer dig på www.transportnyviden.dk i dag - og bliv klogere på i morgen.
De nye konkurrenter

Før var det hele meget lettere. Som vognmand eller forretningsmand vidste man, hvem man var op imod. Man kendte konkurrenterne, deres materiel, styrker og svagheder og man vidste, hvor man selv havde en fordel og kunne skabe en forretning.

Men sådan er det ikke længere. Konkurrencen kommer fra uventet side. Først var der udenlandske chauffører og nu kommer konkurrencen såmænd fra nabolaget: Maskinstationer er i stigende grad begyndt at udføre vintertjeneste og andre transportopgaver med deres store traktorer og blandt de nyeste konkurrenter er landmænd, der køber udtjente euro 3-lastbiler for selv at klare transport af gødning, foder og endda dyr.

Vognmændene piber ikke over den øgede konkurrence fra ”traktorvognmændene”. Men de klager højlydt over den ulige konkurrence – over landmænd og maskinstationer, der ikke er underlagt køre-hviletidsbegrænsninger, kommuner, der ser stort på miljøet når det gælder snerydning, samtidig med at de indfører miljøzoner og over det objektive ansvar, der rammer den danske vognmand, men ikke den udenlandske konkurrent.

Vognmændene er vant til at begå sig i et hårdt og konkurrencepræget marked – men det skal også være under rimelige vilkår. Der er behov for politiske løsninger, så vognmænd, miljøet og sikkerheden ikke undergraves, når der gøres brug af lovens smuthuller.

Hjælp at hente

I den forbindelse kommer Dansk Transport Forlag med en håndsrækning til branchen. Sammen med IT-konsulentfirmaet SolutionFinder arrangerer vi onsdag, den 9. juni, en konference i Vejle, hvor transportbranchen kan få gode tip og råd om økonomi, fremtidens krav, motivation, forretningsudvikling og it-udvikling fra et panel af eksperter.

Konferencen er krydret med en it-messe, hvor branchen viser de nyeste løsninger til effektiv vognmandsdrift.

Og det bedste ved det hele: Det er gratis at deltage. Registrer dig på www.transportnyviden.dk i dag - og bliv klogere på i morgen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062