Godt rustet: Hvor 2009 var et katastrofe-år for rederierne, ser 2010 ud til blot at blive et hårdt år.

Bunden er nået. Det går den rigtige vej. Sådan opsummerede formanden for Danmarks Rederiforening, adm. direktør Lars Vang Christensen, herning shipping, den forbedring, som får erhvervet til at afblæse krise-stemningen.

Ordene faldt umiddelbart efter Danmarks Rederiforeningens generalforsamling, og når de positive udmeldinger ikke var mere kontante – rederne tør f.eks. ikke sætte tal på valutaindsejlingen i år – skyldes det både en tradition for ikke at tage munden for fuld og det faktum, at der er betydelige forskelle på de enkelte markeder.

Således kniber det lidt for container og tank, mens bulk har fremgang.

Det forstyrrer dog ikke det overordnede billede af fremgang, som bl.a. er kendetegnet ved, at Nordic Tanker har meddelt, at man vil hjemflage tonnage og ved, at de danske rederier trods stormvejr har formået at fastholde deres markedsandele og øge handelsflåden under dansk flag til 14 millioner tons dødvægt.

Lars Vagn Christensen undlod da heller ikke at fremhæve, at flåden hermed er vokset med ca. 40 procent siden januar 2006. Selv om den indchartrede tonnage er blevet reduceret i de senere år, er Danmark fortsat blandt de fem største søfartsnationer i verden.

I øvrigt er der forventninger til, at et eller flere udenlandske rederier vil vælge at lægge kontorer i Danmark, og dermed styrke Københavns position som en maritim metropol.

Når året 2009 har fået så dårligt et eftermæle, skyldes det ikke mindst et fald på over 10 pct. i verdenshandelen og en fortsat tilgang af nye skibe med en betydelig overkapacitet af tonnage til følge og dermed pres på raterne på stort set alle markeder.

På container-området blev der oplagt ca. 600 skibe, og slow-steaming blev en del af det

globale billede i flere skibssegmenter. Situationen var ikke anderledes for dansk skibsfart, hvor valutaindsejlingen faldt med ca. 25 pct. Det skyldes både de faldende fragtrater og nedtrapning af de danske rederiers operatør-aktivitet.

Lars Vang Christensen lagde ikke skjul på, at det har været nødvendigt med tilpasninger af mandskab i land og til søs, men han opfattede dem ikke som mere dramatiske end for andre sektorer og absolut ikke som udtryk for nogen panik.

- Jeg er glad for, at vi trods krisen har kunnet skabe enighed blandt rederierne om at fastholde vores rekrutteringsmål for indtag af aspiranter og fortsætte rekrutteringskampagnen for Det Blå Danmark, sagde han og gjorde samtidig opmærksom på, at der er tale om en brydningstid, hvor alle sten må vendes, og hvor der ikke er nogen hellige køer.

- Det stiller krav til omstillingsparathed, fastslog han.

Selv om de aktuelle regnskabsår er vanskelige for mange rederier, beder rederierhvervet

i modsætning til rederier i andre lande ikke om krisestøtte.

I den nuværende situation er det vigtigt for dansk skibsfart at fastholde de rammevilkår, som danske og udenlandske rederier arbejder under, lyder det.

- Vi har ikke ønske om ændringer i vore rammevilkår, som stadig er fornuftige, men der vil løbende opstå justeringer. En af de konkrete sager, vi har, er de nationalitetskrav, der stilles til kaptajner på danske skibe. Det mener vi ikke længere tidssvarende, fordi der ikke længere er noget kompetencemæssigt behov herfor, sagde Lars Vang Christensen.

Danmarks Rederiforening har længe været aktiv på klima-området og kæmpet for en fælles international indsats gennem IMO. Klimatopmødet skabte imidlertid ikke den afklaring omkring mål om midler, som rederierhvervet havde håbet på.

Man må sige, at de efterfølgende drøftelser - trods de ”selvangivelser” en række lande er kommet med - ikke bringer større klarhed. Skibsfarten har arbejdet på tre fronter: best practice, design-index og et handels- eller afgiftssystem.

I og med, at der endnu ikke er nogen overordnet målsætning, er man ikke kommet videre med et afgiftssystem. Derimod går det bedre med designindex’et, der er et oprindelig dansk forslag, og best practice.

I øvrigt har danske rederier forbedret energi-effektiviteten med omring 15 procent-point og er fortsat aktive med CO2-tiltag.

Selv om Lars Vang Christensen ikke ville sætte tal på valuta-indtjeningen i år, lovede han dog, at den bliver større end sidste år.

- Trods udfordringerne tør jeg også sige, at dansk skibsfart er kommet rimeligt gennem krisen, og vi ser mulighed for fortsat vækst i handelsflåden.

Det er dog fortsat en udfordring for de danske rederier at få finansieringen på plads, efter at bankerne har ønsket at slanke balancerne.

- Generelt er det dog lykkedes, og situationen er i dag klart bedre end sidste år, sagde rederi-formanden.

I 2009 var piratoverfald i Adenbugten og i farvandet ud for Somalia fortsat et stort og uacceptabelt problem for den internationale søfart med knap 50 kaprede skibe og mere end 860 søfolk, der blev taget som gidsler.

Til sammenligning blev der i 2008 kapret et tilsvarende antal skibe og mere end 800 søfarende blev taget som gidsler. For at imødegå problemet har Danmark og en lang række andre lande sendt krigsskibe til området for at beskytte handelsskibene og eskortere nødhjælpsforsyninger, og disse flådefartøjer har haft en mærkbar effekt.

Rederierne har været glade for det danske krigsskib Absalons indsats og for at se at piraterne moderskibe nu bliver elimineret, ligesom pirater bliver retsforfulgt

- Lykkeligvis er ingen danskflagede skibe blevet kapret i 2009, men flere har afværget forsøg. De nye angreb i Somalia-bassinet indebærer imidlertid nye udfordringer og stiller nye krav til flådestyrkerne, sagde Lars Vang Christensen og pegede på, at bedre bevogtning af kyststrækningerne er en mulighed.

- Men desværre har en stabilisering af Somalia lange udsigter. Ikke desto mindre har danske rederier givet en større donation til Red Barnet, som med succes har forskellige uddannelsesprojekter i landet, oplyste han.