23948sdkhjf

25 år med Gaffeltruck

25 år med truck er det blevet til for administrerende direktør for Toyota Material Handling, Claus Christensen.

25 år med truck er det blevet til for administrerende direktør for Toyota Material Handling, Claus Christensen.



Den mest udfordrende opgave gennem de 25 år har i Claus Christensens øjne været fusionen mellem BT Danmark A/S og Toyota Truck Danmark A/S i 2007, hvor to virksomheder med hver ca. 120 medarbejdere blev lagt sammen til Toyota Material Handling Danmark.

- Det var en proces med mange følelser og mange praktiske udfordringer. Nu er det dejligt at kunne se, at det lykkedes, og at det giver resultater, siger Claus Christensen.

Han er oprindeligt handels- og kontoruddannet og kom til det, der dengang hed BT Danmark, fra ISS, hvor han blev udlært. I BT Danmark startede han som salgskoordinator i økonomiafdelingen. I 1989 blev han udnævnt til økonomichef, og i 1992 fik han desuden ansvar for salget. I 1998 blev han adm. direktør for BT Danmark. En position han fastholdt i det fusionerede selskab Toyota Material Handling.

Fra 1999 til 2009 var Claus Christensen også formand i brancheforeningen IFAG.

Toyota Material Handling spås en interessant fremtid af Claus Christensen:

- Der er altid udfordringer nok at tage fat på, også internationale opgaver, fordi vi jo er en del af en stor international koncern. Finanskrisen har givet os styrke og øget markedsandel, og Toyota fortsætter succesen. Vi har strukturen og kompetencerne til at styrke vores markedsposition yderligere, vurderer Claus Christensen, der dog ikke regner ikke med at tage 25 år mere i branchen, selv om han ser ”mange gode år forude:”

Selvfølgelig Toyota

Privat er Claus Christensen gift, bor i Allerød og har to børn på 15 og 17 år. Selvfølgelig kører han Toyota, og børnene kan da også en del af reklameslogansene fra Toyota. Han dyrker en del sport, og i fritiden er de firehjulede skiftet ud med den tohjulede, hvormed Claus bl.a. deltager i forskellige motionscykelløb, og ofte cykler til familiens sommerhus i Nordsjælland.

Der afholdes reception for kunder, medarbejdere og andre forretningsforbindelser den 4. juni kl. 12-15 hos Toyota Material Handling i Slangerup.

Toyota Material Handling er Danmarks største udbyder af truck, med salg, service og udlejning af BT lagertruck, Toyota gaffeltruck og Kalmar industritruck.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095