23948sdkhjf

Kovending i spørgsmålet om grænse-skiltning

FDL: Skatteminister Troels Lund Poulsen er nu positiv over for ideen om skiltning om vejafgift ved grænsen.

FDL: Skatteminister Troels Lund Poulsen er nu positiv over for ideen om skiltning om vejafgift ved grænsen.



Frie Danske Lastbilvognmænd oplyser, at skatteminister Troels Lund Poulsen nu overraskende er positivt indstillet med hensyn til at der opsættes skiltning om vejafgift ved grænsen. Ministeren har tidligere afvist skiltning om vejafgiften.

Det fremgår af et svar, Troels Lund Poulsen i dag har sendt til Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen, som også er medlem af Folketingets Retsudvalg.

Kim Christiansen kan derfor glæde sig over, at der omsider synes at være bedre forståelse for et helt naturligt krav om skiltning, så ingen længere kan påberåbe sig uvidenhed med hensyn til om der skal betales vejafgift eller ej for at køre på det danske vejnet.

Kim Christiansen havde stillet følgende spørgsmål til skatteminister Troels Lund Poulsen: "Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han er imod at opsætte informationsskilte ved grænsen om pligten til at betale vejafgift, som transportbranchen ellers opfordret til".

Nu foreligger ministerens svar som følger:

"Jeg kan oplyse, at jeg, bl.a. på baggrund med drøftelser med transport-branchen, har haft lejlighed til på ny at overveje spørgsmålet, om der bør opsættes skilte ved grænsen, der informerer udenlandske vognmænd og chauffører om, at der skal betales vejbenyttelsesafgift ved kørsel i Danmark.

SKATs indsatsstrategi går bl.a. ud på, at man ønsker at være synlig overalt i samfundet, og at hovedparten af borgere og virksomheder ønsker at overholde reglerne, hvorfor indsatsen overfor disse borgere og virksomheder skal have fokus på service og information om skatte- og afgiftsreglerne.

Set i det lys giver det derfor god mening at informere udenlandske lastbiler om, at der ved lastbilkørsel i Danmark skal betales en vejbenyttelsesafgift. Dette gøres mest hensigtsmæssigt ved hjælp af informationsskilte ved grænsen,” skriver altså skatteminister Troels Lund Poulsen til Kim Christiansen.

Det er blandet andet ITD’s formand Mogens Therkelsen, der har foreslået skiltning om vejafgiften ved grænsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057