23948sdkhjf

DTL: From opposition glemmer selvkørende vognmænd

Mens danske socialdemokrater og SF’ere roser de selvstændige erhvervsdrivende, så vil partiernes europaparlamentarikere trække gulvtæppet væk under de selvkørende vognmænd.

Mens danske socialdemokrater og SF’ere roser de selvstændige erhvervsdrivende, så vil partiernes europaparlamentarikere trække gulvtæppet væk under de selvkørende vognmænd.



En opposition i fåreklæder. Sådan betegner DTL Socialdemokraterne og SF, når det gælder forholdet til de selvstændige erhvervsdrivende. For mens man i Folketinget står med englevinger og glorierpriser de selvstændige erhvervsdrivendes initiativ og virkelyst, så er partiernes egne europaparlamentarikere i denne tid i gang i EU med at kæmpe for, at selvstændige vognmænd skal underlægges arbejdstidsregler, der betyder en begrænsning i aktiviteterne på 48 timer ugentligt.

Baggrunden for DTL’s beske kritik er de to oppositionspartiers positive opbakning til et forslag fra Dansk Folkeparti, der skal lette de selvstændige erhvervsdrivende vilkår.

Under behandlingen af beslutningsforslaget fra DF, sagde MF Karsten Hønge, SF, fra Folketingets talerstol:

- Vi synes også, det er vigtigt, at der eksisterer flere ejerformer i erhvervslivet, herunder de personligt ejede virksomheder. Mange selvstændigt erhvervsdrivende yder en stor personlig arbejdsindsats, og virksomhederne er et vigtigt element i finansieringen af vores velfærdssamfund, ligesom velfærdssamfundet til gengæld er grundlaget for et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Et trygt samfund med en veluddannet befolkning og en god infrastruktur skaber den bedste basis for et godt erhvervsliv.

Folketingsmedlemmet Orla Hav fra Socialdemokraterne, bakker også op om Dansk Folkepartis forslag.

I DTL ønsker man et tilsvarende positiv forståelse af de selvstændige erhvervsdrivendes vilkår hos Socialdemokratiets og SF’s medlemmer af Europaparlmentet.

- Vi må blot konstatere, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør i oppositionen, siger adm. direktør Erik Østergaard i en kommentar det store spænd i partiernes indstilling fra Christiansborg til Bruxelles.

- Vi står i en situation, hvor de selvsamme partier netop nu i EU taler for, at selvstændige vognmænd skal underlægges arbejdstidsregler, så de kun må arbejde 48 timer om ugen. Bliver det sådan, som den socialistiske side i Parlamentet ønsker det, så vil vi stå i en situation, hvor en selvstændig vognmand for fremtiden kun må arbejde 48 timer om ugen. Det vil i praksis betyde, at hvis vognmanden udnytter al sin køretid efter køre- hviletidsreglerne til at føre lastbil, så vil han ikke kunne udføre fx administrativt arbejde såsom fakturering og regnskabsførelse. Især når der er tale om etablering af virksomhed ved alle, at det vil være umuligt at stable noget på benene ved kun at arbejde 48 timer om ugen”, siger DTL-direktøren.

DTL frygter især, at EU stille krav til EU-landene om at de skal indføre et system til kontrol af disse arbejdstidsregler. Det vil betyde, at danske myndigheder kommer til at bruge tid og penge på at løbe rundt og være dyneløftere hos selvstændige vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078