DB Schenker klarede øllene
Transport og øl er normalt en dårlig cocktail, men når der skal holdes World Beer Cup med 3411 forskellige prøver på øl, så kræver det noget af en logistikløsning.
180 medlemmer sad i dommerpanelet ved World Beer Cup i Chicago, hvor der blev dystet i 90 kategorier som ale, pilsner samt tysk øl. I år deltog over 650 bryggerier fra mere end 58 forskellige lande – og tre priser gik i den forbindelse til Nørrebro Bryghus.
DB Schenker var officiel udbyder af logistik- og fortoldnings-serviceydelser til World Beer Cup af American Brewers Association, som står for arrangementet. Et nyt og tidskrævende krav til deltagerne var forpligtelsen til at blive registreret hos US Food and Drug Association (FDA). Årsagen hertil er garanti for sikkerheden af alle de fødevarer, som importeres i USA. DB Schenker fik de nødvendige oplysninger fra bryggerierne og registrerede øllene hos FDA.
World Beer Cup afholdes hvert andet år forskellige steder i USA.