23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny næstformand hos ITD

Vognmand Peter Provstgaard, Padborg, er blevet valgt til næstformand for International Transport Danmark - men er ikke automatisk formandskandidat.

Vognmand Peter Provstgaard, Padborg, er blevet valgt til næstformand for International Transport Danmark - men er ikke automatisk formandskandidat.

Peter Provstgaard, der er medejer af Dansk Transport Kompagni A/S (DTK), afløser Gert Jakobsen, Hornslet, der på ITD’s generalforsamling ikke ønskede genvalg til bestyrelsen. På samme generalforsamling bebudede formand Mogens Therkelsen, at det var hans sidste periode i formandsstolen.

Betyder det, at du er en kandidat til formandsposten om to år, Peter Provstgaard?

- Ikke på nuværende tidspunkt og det har jeg også meldt klart ud. Men jeg vil heller ikke afvise, at når jeg nu kommer tættere på og får endnu mere indsigt i ITD, at jeg så kan komme til at brænde så meget for sagen, at jeg bliver en kandidat, siger Peter Provstgaard til Danmarks Transport-Tidende.

Peter Provstgaard har i sin virksomhed DTK netop foretaget et organisationsskifte, så hans hustru Susanne Provstgaard har overtaget direktørposten efter ham.

- Og da vi stod i den situation i ITD, at vi skulle finde en næstformand, trådte jeg til, nu hvor jeg havde muligheden for det, forklarer Peter Provstgaard.

Han peger på, at det næste års tid i ITD skal bruges på at finde Mogens Therkelsens afløser, så den ny formand kan få et overgangsår sammen med det gamle formandskab.

- Om det så bliver mig, eller der viser sig en anden kandidat blandt medlemmerne, vil vi arbejde videre på i det kommende år.

Den nye ITD-bestyrelse er konstitueret med Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/S, Padborg, for formand, Peter Provstgaard, Dansk Transport Kompagni A/S DTK, Padborg, som næstformand og de menige medlemmer Gert Andersen, Farsø Vognmandsforretning A/S, Farsø, Georg Anneberg, Anneberg Transport A/S, Grønbjerg, Allan Jacobsen, Allan Jacobsen, Padborg, Jørgen Rørby Johansen, Rørby Johansen A/S, Herlufmagle, og Christian Sørensen Madsen, S. Chr. Sørensen A/S, Skodborg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094