Torm kom ud af første kvartal 2010 med et lille plus.
Resultat før skat var på 2,6 mio. dollar mod 39,2 mio. dollar i samme periode sidste år. Men resultatet var ventet af analytikerne i markedet.
Det primære driftsresultat før afskrivninger og tab ved værdiforringelse (EBITDA) faldt til 55,3 mio. dollar fra 80,7 mio. dollar. Desuden fremgår det af regnskabet, at Torm i årets første tre måneder havde avancer fra skibssalg på 18,2 mio. dollar. Torm havde ingen skibssalg i første kvartal 2009.