23948sdkhjf

Blue Water meget tilfreds

2009 endte med et overskud før skat på 20 millioner kroner.

2009 endte med et overskud før skat på 20 millioner kroner.



Blue Water Gruppen med hovedsæde i Esbjerg omsatte for 2,6 mia. kroner og direktør Kurt Skov betegner resultatet som ”meget tilfredsstillende”. Især i betragtning af krisen og den kendsgerning, at der er dækket omkostninger på i alt 40 millioner kroner i forbindelse med tilpasning af organisationen, ligesom gruppen har haft store tab i forbindelse med den færøske aktivitet (manglende godsmængder grundet sygdom i laksen).

Blue Water havde ved årets udgang en egenkapital på 122 millioner kroner.

- Når vi ser tilbage på året 2009, har det også for Blue Water været et år, hvor vi - efter finanskrisens start i slutningen af 2008 - er bremset op, påpeger Kurt Skov.

Blue Water har tænkt sig ekstra om, inden virksomheden har kastet sig ud i nye og spændende aktiviteter og tiltag.

Kurt Skov betegner det som et ”venteår”, der bl.a. har krævet tilpasning af personale og ansættelses- og lønstop. Ved årsskiftet var der 820 ansatte i hele Blue Water Gruppen, som omfatter 49 kontorer i 26 lande.

- Heldigvis har vi hen over året kunnet mærke, at det har gavnet, og at tilpasningerne har virket, påpeger Kurt Skov.

Nye tiltag

- De store indkøb og investeringer har der ikke været plads til. Nye tiltag har været langtidsplanlagt – således nye faciliteter i Holland, hvor Blue Water Barendrecht flyttede i nye – tiltrængte – faciliteter i foråret, siger Kurt Skov.

Et af de få steder, hvor Blue Water har vovet pelsen, er i Malaysia, hvor Blue Water startede op i Port Klang. En anden underafdeling er kommet til på Rømø, styret af mæglerafdelingen i Esbjerg, hvis/når virksomheden kommer i gang med etablering af havmøllevindparker i den tyske sektor af Nordsøen.

På vej ud af krisen

- Vi ser optimistisk på det kommende år – og vore tal for det første kvartal underbygger det. Mange små tegn tyder på, at vi er på rette vej ud af krisen, siger Kurt Skov.

Blue Water har længe været trængt på pladsen på hovedkontor i Esbjerg, men p.g.a. krisen blev en tiltrængt udbygning. Fra sommeren 2011 har selskabet udlejet sit hovedkontor til DONG Energy, og Blue Water bygger i stedet nyt hovedkontor på ca. 7000 m2 på Cort Adelers Gade 1 – det var her lue Water holdt sit indtog på Esbjerg Havn i 1973.

Af andre fremadrettede tiltag har Blue Water netop åbnet kontorer i Shanghai/Kina og er i gang med at etablere sig i Rio de Janeiro i Brasilien.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156