23948sdkhjf

Ingen hurtig security-løsning i København

En-to-tre: Der arbejdes fortsat med tre forskellige sikkerheds-løsninger i forbindelse med luftfragten.

En-to-tre: Der arbejdes fortsat med tre forskellige sikkerheds-løsninger i forbindelse med luftfragten.



Af Herbert Nielsen

Noget skal der ske omkring security af luftfragten i Københavns Lufthavn. Men hvad? Indtil en beslutning bliver truffet, er der tilsyneladende stadig tre løsningsmuligheder på bordet.

Den første er den nuværende, der bygger på plastic-indhyldning af de små fragtvogne, så de ikke kan fumles med undervejs på turen fra terminalerne frem til passagerflyenes område.

Det er en løsning, der i panik blev implementeret i forbindelse med COP 15, hvor problemet omkring manglende sikkerhed pludselig dukkede til overfladen – og hvor der skulle træffes en her-og-nu beslutning, så København kunne se pæn ud som værtsland. Nogen miljøvenlig løsning er der imidlertid ikke tale om – rent spild, fordi den plast, der bliver wrappet om vognen, flås af, straks den kommer til flyet. Og så proppes hele molevitten ned i en bugnende container, der køres til forbrænding.

Så er der løsningsmulighed 2: en let ombygning af de eksisterende gamle vogne, der skal have tremmesiderne udskiftet med faste metalsider. Når samtidig sejldugen rulles over og gøres fast, er vognen lukket – og det vil tilgodese kravet om ”nix-pille” på rullevejen.

Men samtidig er de gamle udslidte vogne også af tungt rustfrit jern, så de er svære at tumle med og arbejdsmiljømæssigt uforsvarlige. Så måske skal de skiftes ud med nye efter samme recept – men i lettere materialer?

Endelig løsning 3 - der er den helt dyre og forkromede: Her opsættes der videovervågnings-kameraer langs hele kørevejen, og i et særskilt kontrolrum sidder så to mand på skift og ”nyder det fantastiske skue” på overvågningsskærme.

Denne løsning koster kassen, og nogle af lufthavnens aktører mener, at det vil være at skyde gråspurve med kanoner.

Egentlig var det hensigten, at en afklaring skulle finde sted inden udgangen af april. Men det blev ikke til noget.

På et møde i begyndelsen af maj blev det besluttet, at man til et kommende møde skulle søge klarlagt, hvem, der er indstillet på at skyde hvor mange penge ind i en løsning. Altså: Hvem vil betale hvor meget?

På den basis skal det så drøftes, hvordan disse penge kan anvendes til at løse problemet. En mulighed kan jo også være, at man ikke køber, men leaser en flåde af nye fragtvogne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063