23948sdkhjf

DFDS melder om fremgang

DFDS topchef Niels Smedegaard melder om betydelige stigninger i godsomsætningen efter en sur start på året.

DFDS topchef Niels Smedegaard melder om betydelige stigninger i godsomsætningen efter en sur start på året.



Rederiet DFDS oplevede en meget vanskelig start på 2010, hvor godsomsætningen i årets første måned var ringere end i januar 2009, hvor finanskrisen sendte omsætningen i bund. Men udviklingen er vendt i marts i år.

- Specielt i marts har vi set en betydelig stigning i vores mængder. Det er som om, der har været en ketchupeffekt, og det er virkelig gået opad og har oversteget vores forventninger. Til gengæld havde vi en januar, som lå ringere til end januar 2009, som var en meget sur måned. Så der var en begrundet bekymring i januar og februar, men tingene er vendt markant i marts, udtaler Niels Smedegaard til nyhedsbureauet Direkt.

Smedegaard fastslår dog, at markedet er meget ustabilt og at det vil kræve hårdt arbejde, hvis den gunstige udvikling skal fastholdes.

- Den vækst, vi har set i marts, tror vi ikke fortsætter med samme vækst hver måned. Men april tegner mængdemæssigt fornuftigt, og selvom vi ikke går ind i et generelt højvækstscenarie, som vi så i 2006 og 2007, så har tingene rettet sig og ser fornuftige, siger Niels Smedegaard, der melder om positive tilbagemeldinger fra en bred vifte af sektorer i industrien.

- Vi får indikationer fra vores kunder, hvad end det er stålproducenter, bilproducenter, træindustri, papir, på at der er en begyndende, spirende optimisme, siger Smedegaard.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062