23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DTL: Lemvig Beton hædret

Virksomheden blev Årets Transportvirksomhed 2010.

Virksomheden blev Årets Transportvirksomhed 2010.

Lemvig Beton fik prisen overrakt på Dansk Transport og Logistiks generalforsamling i Horsens, hvor overrækkelsen blev forestået af tidligere minister og nuværende EU-parlamentsmedlem, Bendt Bendtsen (Kons.). Han overrakte prisen til Kristian Berthelsen og Bent Larsen, der sammen med Ella Berthelsen udgør den daglige ledelse.

- Vi er meget stolte af at stå her som vinder - det er et skulderklap for vores daglige arbejde. Vi vil gerne sende en stor tak til vores medarbejdere derhjemme: uden jer stod vi ikke her i dag, lød det fra en glad vinder, Kristian Berthelsen.

Lemvig Beton hedder også Lemvig Vognmandsforretning og det er ikke første gang virksomheden er med i konkurrencen om årets transportvirksomhed. De deltog første gang prisen blev uddelt, og vandt dengang Region Midt/Nords regionale konkurrence – dengang strøg de dog ikke til tops.

- Vi har brugt tiden siden da til at udvikle os, siger Kristian Berthelsen, der tror, at virksomheden får positiv omtale ud af prisen.

- Men vi kan også bruge hæderen internt, idet den viser vores medarbejdere, at det er det rigtige vi går rundt og arbejder med i det daglige. Det er vigtigt, fordi uden medarbejderne er der ikke noget der kører, siger Kristian Berthelsen.

Virksomheden har gennem årene oplevet en stabil vækst og i det seneste regnskab for 2009 har Lemvig Beton med sine 42 medarbejdere haft et plus på en lille million kroner. Noget der også kommer medarbejderne til gavn – der er nemlig overskudsdeling.

Foruden Lemvig Beton var også Møbeltransport Danmark A/S, Lellinge Kran og Container A/S samt Henning Sejer Pedersen ApS nomineret til dette års pris.

Bag Årets Transportvirksomhed 2010 står Dansk Transport og Logistik, Scania Danmark, Michelin, Codan og Falck.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.083