23948sdkhjf

Franske gigantbøder

DTL opfordrer danske myndigheder til at lære af Frankrig, når det gælder kontrollen af de nye cabotageregler, der træder i kraft i hele EU på fredag.

DTL opfordrer danske myndigheder til at lære af Frankrig, når det gælder kontrollen af de nye cabotageregler, der træder i kraft i hele EU på fredag.



Når udenlandske lastvogne fra 14. maj maksimalt må gennemføre tre indenrigsture eller såkaldte cabotagekørsler i et andet EU-medlemsland inden for syv dage efter en international transport, så er der stor forskel på, hvordan de enkelte EU-lande administrerer reglerne.

Frankrig er formentlig det EU-land, der har valgt den skarpeste udmøntning af EU-direktivet – ikke mindst, når det gælder bødestørrelsen. I Frankrig vil ulovlig cabotagekørsel kunne udløse bøder på 15.000 euro, godt 112.000 kroner. Samtidig bliver det op til transportøren at bevise, at transporten er lovlig. Hvis chaufføren fx ikke har et fragtbrev med i førerhuset, vil det som udgangspunkt blive fortolket som ulovlig cabotagekørsel, og så falder bødehammeren, oplyser Dansk Transport & Logistik..

De skrappe sanktioner fremgår af et dekret, der følger op på EUs regelsæt. Dekretet kræver tillige, at hvis transportøren udfører en aktivitet, som er permanent, løbende eller regelmæssig, så skal man etablere sig i Frankrig og dermed være omfattet af fransk lov, og det gælder også løn og arbejdsvilkår.

Klart fransk signal

- De store franske bøder og indførelsen af omvendt bevisbyrde er et klart signal om, at man i Frankrig tager situationen med den stigende ulovlige cabotagekørsel alvorligt siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard

- Tidligere har de franske myndigheder også bebudet 20.000 årlige politikontroller af cabotagekørslen. DTL opfordrer de danske myndigheder til på lignende vis at skærpe både bødeniveau og kontrolindsats. Vi har aldrig nogensinde før haft så mange udenlandske lastbiler på de danske veje som nu. For første gang nogensinde tegner østeuropæiske biler sig nu for mere international transport over landegrænsen end danske lastbiler. Samtidig er markedsandelen for tyske biler dobbelt op i forhold til danske biler. Det er helt afgørende for dansk vognmandsnæring, at disse kraftige stigninger i international kørsel over den danske grænse ikke benyttes til ved samme lejlighed at køre ulovlig indenrigskørsel i Danmark - og med en hel anden omkostningsstruktur, som danske vognmænd ikke kan konkurrere med, siger Erik Østergaard.

Glade franske vognmænd

De franske vognmænd i DTLs søsterorganisation FNTR, Federation Nationale des Transport Routiere, er stort set tilfredse med dekretet, fordi det er mere indgribende, end praksis har været indtil nu. Men også fordi forventningerne til regeringen var små som udgangspunkt.

De franske vognmænd mener, at der stadig er mulighed for forbedringer. FNTR regner med, at de nærmeste års erfaringer vil styrke argumenterne for en bedre og mere effektiv regulering af cabotagekørslen, så der sikres fri og lige konkurrence under ordnede forhold.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063