23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Venter plus i Maersk Line

A.P. Møller – Mærsk fik et overskud på 3,4 milliarder kroner i 1. kvartal.

A.P. Møller – Mærsk fik et overskud på 3,4 milliarder kroner i 1. kvartal.

Med en omsætningsfremgang fra 63 mia. kroner i første kvartal 2009 til 71 mia. kroner i samme kvartal i år, og en markant bedring af ratenivauet inden for de senere års smertensbarn – containerskibsfarten, så venter A. P. Møller-Mærsk nu overskud for hele året. Det gælder ikke kun for hele koncernen, men også for containerrederiet Maersk Line.

Det skriver maritimedanmark.dk med A.P. Møller-Mærsk som kilde.

Containerskibsmarkedet var i de første tre måneder af 2010 positivt påvirket af øgede mængder og bedre rater i forhold til samme periode 2009. En del af den øgede aktivitet skyldtes en generel genopbygning af varelagre i USA og Europa. Der er opnået betydelige ratestigninger og rimelig mængdemæssig dækning i forbindelse med kontraktforhandlingerne på Transpacific-farterne. Gruppen har desuden opnået højere dækning af udsving i brændstofpriser gennem pristillæg.

- På baggrund af de forbedrede markedsvilkår for containerskibsfarterne ventes for Gruppens containerskibsfart og relaterede aktiviteter nu et positivt resultat i 2010, hedder det i en meddelelse fra koncernen.

Selv om A.P. Møller-Mærsk har opjusteret forventningerne for hele 2010 fra et beskedent positivt resultat til ’et positivt resultat for 2010’, så fremhæver koncernens ledelse, at der hersker betydelig usikkerhed – blandt andet omkring rateudviklingen for containertrafikken.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095