Stadig flere kommuner opsætter restriktioner mod lastbiler i bymidten.

Der er mange forskellige grunde til det, men faktum er, at 80 procent af vognmændene/distributørerne i DI Transport oplevere flere restriktioner i byerne. Nogle byer ønsker mindre forurening, andre færre lastbiler og nogle kommuner ønsker mindre slidtage eller har en belægning i midtbyen, som ikke kan klare store lastbiler.

Det kom frem på DI Transports årsdag i Kolding, hvor DI præsenterede en ny analyse om citytrafik, som var på årsdagens dagsorden.

Erhvervspolitisk konsulent hos DI Rune Noack siger, at restriktioner er lig med et øget udslip af drivhusgassen, CO2.

- Man skal bruge flere lastbiler, og det øger forbruget af brændstof og dermed udslippet af CO2. Når man skal køre i mindre lastbiler, er man nødt til at køre i stjernekørsel fra butikken til lageret, i stedet for at køre med en lastbil, siger Noack.

Hos Lantmännen Schulstad har logistikchef Niels Holm regnet på, at selskabet alene i Hovedstaden kunne reducere kørslen med 20 procent til 645.000 kilometer, hvis Lantmännen Schulstad var fri for forskellige restriktioner i sin brøddistribution.

Regnet om til hele transportbranchen, ville Hovedstaden på årsbasis kunne spares for over otte millioner km lastbilkørsel – samt medfølgende CO2-udslip og forurening, vurderer Niels Holm.

Flere kommuner peger på, at miljøzonerne først og fremmest handler om trafiksikkerhed.

- Selvfølgelig skal man ikke gå på kompromis med trafiksikkerheden, men forbuddene giver flere lastbiler, siger Rune Noack og tilføjer, at forbud mod lastbiler over 18 tons, som Køge for eksempel overvejer, ikke giver færre lastbiler.

- Man kan ikke se forskel på en lastbil på 18 eller 24 ton. Den på 24 ton har en ekstra aksel, så den kan bære mere, men det er den eneste forskel. Derfor er forbuddet ikke logisk, siger han