23948sdkhjf

D/S Norden sælger fra

Norden har indgået en aftale om at sælge fire handysize skibe.

Norden har indgået en aftale om at sælge fire handysize skibe.



Køberne er russiske og salgsprisen er på cirka 110 mio. dollar efter omkostninger, oplyser Norden.

Salgspriserne overstiger de seneste vurderinger fra uafhængige mæglere, og salget udløser også en mindre avance i forhold til regnskabsmæssig værdi og kostpriser, meddeler rederiet. Avancen opvejes dog af tab af forventede driftsindtægter efter salget af skibene, og derfor ændrer transaktionen ikke ved forventningerne til 2010.

Der er tale om fire søsterskibe fra et kinesisk værft. To blev leveret i tredje kvartal i fjor, mens de næste to er på vej til sommer.

Salget er udtryk for, at vi optimerer porteføljen i handysize. Vi har fået en god pris, og vi frigør kapital, som vi kan reinvestere i nybygninger med andre specifikationer. Vi fortsætter med at bygge op i handysize med afsæt i vores betydelige ordrebog i denne skibstype, skriver administrerende direktør Carsten Mortensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078