23948sdkhjf

JAS Forwarding åbner kontorer i Danmark

Den amerikanske storspeditør JAS Forwarding Worldwide med hovedkontor i Atlanta, USA, har den åbnet kontorer i Esbjerg og Århus.

Den amerikanske storspeditør JAS Forwarding Worldwide med hovedkontor i Atlanta, USA, har den åbnet kontorer i Esbjerg og Århus.



JAS Forwarding Worldwide åbnede de to kontorer 1. maj og selskabet påtænker angiveligt at åbne yderligere et kontor i København i løbet af året.

JAS Forwarding starter ud med 13 medarbejdere i Danmark. Adm. direktør for Danmark bliver Peter Groth, som også leder Århus-afdelingen. Esbjerg-afdelingen ledes af Branch Manager Troels Zenner. Begge har mange års erfaring indenfor shipping, sø- og luftfragt.

– Et stærkt netværk er alfa-omega i shipping branchen, og med kontorer i 80 lande står JAS stærkt på både den globale scene - og nu også i Danmark. Vi har formået at samle et erfarent og dedikeret team, og jeg glæder mig til servicere vores nye kunder, udtaler adm. direktør Peter Groth.

JAS Forwarding vil hovedsageligt beskæftige sig med sø- og luftfragt, og har derudover skabt en nicheproduktion på vejtransport. JAS Forwarding er ifølge egne oplysninger blandt de 20 største sø- og luftfragtsspeditører i verden og står således stærkt rustet til at tilbyde danske afskibere og importører en række produkter og services, som er veldokumenterede og anerkendte overalt i verden.

JAS Forwarding beskæftiger mere end 3500 medarbejdere fordelt på over 240 kontorer på 6 kontinenter. I 2009 havde koncernen en omsætning på $ 1,2 mia. (ca. 6,6 mia DKK) - mere end 260.000 TEU (twenty-foot equivalent units) og 100.000 tons luftfragt.

På billedet ses branch manager Troels Zenner og adm. direktør Peter Groth foran JAS Forwarding danske hovedkontor i Esbjerg, som åbnede den 1. maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078