23948sdkhjf

3F afviser fortsat natdistribution

ITD-forslag om indførelse af natdistribution møder en kold skulder hos chaufførernes fagforening.

ITD-forslag om indførelse af natdistribution møder en kold skulder hos chaufførernes fagforening.



Selv om ITD’s formand, Mogens Therkelsen, forudser et mindre stresset arbejdsmiljø for de chauffører, der i givet fald skal køre natdistribution, så vinder forslaget ikke mange point hos fagforbundet 3F.

- Det er ikke sundt at arbejde om natten, så vi synes det er en dårlig idé. De chauffører jeg har snakket med siger, at de dropper jobbet, hvis de skal køre om natten, udtaler formanden for 3F Transport i Aabenraa, Jørgen Christensen ifølge DR P4 Syd.

ITD’s formand, Mogens Therkelsen, ser en lang række fordele ved distribuere varer til eksempelvis detailhandlen i nattetimerne, hvor vejene er næsten tomme, i stedet for som nu i dagtimerne, hvor trængselsproblemerne er betydelige. Natdistribution vil dels fjerne et betydelig andel af den tunge trafik fra vejene i dagtimerne, hvilket vil mindske trængslen for den øvrige trafik mærkbart. Vognmænd og chauffører vil omvendt slippe for at bruge tid og ressourcer på at hænge fast i køer på vejene. Det vil ikke kun spare tid og penge for transportørerne, det vil også mindske miljøbelastningen.

- Det er win-win for alle parter. Det er godt for samfundet, det er godt for transportvirksomhederne og det er godt for chaufførerne, siger Mogens Therkelsen ifølge DR P4 Syd.

ITD ønsker at gennemføre forsøg med natdistribution i Syddanmark, for at hente praktiske erfaringer med omlægningen af døgnrytmen for distributionskørslen. Forsøget skal efter planen starte om cirka et år. ITD har fået støtte til forsøget både regionalt og kommunalt niveau i Syddanmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079