23948sdkhjf

FDL afkræver svar fra ministre

Justitsminister Lars Barfoed og skatteminister Troels Lund Poulsen skal nu svare på nogle af de spørgsmål, FDL har rejst over for Folketingets Retsudvalg.

Justitsminister Lars Barfoed og skatteminister Troels Lund Poulsen skal nu svare på nogle af de spørgsmål, FDL har rejst over for Folketingets Retsudvalg.



Under et møde med Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg, har repræsentanter for FDL bl.a. redegjort for den vrede og de store frustrationer, som i de seneste måneder har bredt sig som ringe i vandet blandt danske vognmænd. Vreden og frustrationerne skyldes især, at stadigt flere vognmænd i stigende grad ikke alene oplever manglende retssikkerhed, men også, at der ret ofte er tale om en meget mangelfuld efterforskning af anmeldte ulovligheder.

Ifølge FDL gav Peter Skaarup på mødet udtryk for, at han har forståelse for frustrationerne, og lovede desuden FDL at tage sagen op med de respektive ministre.

Peter Skaarup har nu sendt følgende spørgsmål til justitsminister Lars Barfoed:

1. Hvordan er proceduren for at håndtereanmeldelser for ulovlig vognmandskørsel i politiet; er der forskel i de enkelte politikredse og i givet fald, hvad er baggrunden herfor?

2. Hvordan sikres det, at de enkelte politikredses politimæssige efterforskning af ulovlig vognmandskørsel får en tilstrækkeligseriøs behandling?

3. Er ministeren enig i, at der skal en styrket indsats til fra myndighedernes side for at komme ulovlig vognmandskørsel til livs for bl.a. at forhindre at danske vognmænd, der lever op til lovgivningskravene må lukke på grund af konkurrence fra folk, der systematisk overtræder lovgivningen?

Skatteministeren

Desuden har Peter Skaarup ifølge FDL fremsendt følgende spørgsmål til skatteminister Troels Lund Poulsen:

Hvordan vil ministeren sikre, at den fremtidige kontrol af cabotage-kørsel bliver mere effektiv og forebygger omgåelse af reglerne?

Peter Skaarup er ikke det eneste medlem af Folketinget, der har vist interesse for branchens problemer på området. Også Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der har gjort partifællen, transportminister Hans Christian Schmidt, opmærksom på frustrationen hos vognmændene over den manglende håndhævelse af reglerne, samt Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti, der er trafikordfører og medlem af retsudvalget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064