Stillehavet på vej mod break-even
Forhandlinger om containerrater på Stillehavet ser ud til at ende med et rateniveau, der dækker container rederiernes omkostninger.
Det skriver maritimedanmark.dk med Lloyds List som kilde.
Containerruterne fra Asien til Europa giver angiveligt allerede overskud. Men rateniveauet på de vigtige ruter over Stillehavet ligger stadigt langt under et profitabelt niveau.
Hvis containerrederiernes krav om en rateforhøjelse på 800 USD per 40-fods container bliver opfyldt i de igangværende forhandlinger, så vil det angiveligt betyde, at rederierne lige netop får dækket deres omkostninger.
Det franske containerrederi CMA CGMs topchef, Rodolphe Saadé, udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskab, at forhandlingerne om raterne på Stillehavet gik i den rigtige retning.