23948sdkhjf

Formand genvalgt

Niels Christian Larsen fra DHL fortsætter som formand for Danske Speditører.

Niels Christian Larsen fra DHL fortsætter som formand for Danske Speditører.



Han blev på dagens generalforsamling i Danske Speditører i Kolding valgt uden modkandidater.

I sin formandsberetning kom Niels Christian Larsen ikke overraskende ind på finanskrisen. Hans bekymring gik på, om der også er tale om en strukturel krise, som betyder, at produktion og dermed gods er flyttet permanent ud af landet under krisen.

Han glædede sig dog over, at der er spæde tegn på vækst og at det faktisk allerede har givet kapacitetsproblemer i perioder.

- Branchen har løbende under krisen taget kapacitet ud af markedet og spørgsmålet er, om der er tilstrækkelig kapacitet, forklarede Niels Chr. Larsen.

Han kunne også konstatere, at branchen er blevet brugt som finansieringsinstitut i forbindelse med krav om lange kredittider.

- Store veldrevne virksomheder har afvist disse krav, og det har jeg kun respekt for, siger Niels Chr. Larsen, der ellers kunne konstatere, at Danske Speditørers medlemmer har klaret sig godt gennem krisen:

- Vores medlemsvirksomheder har været godt rustet til krisen og de har været gode til at manøvrere i krisen. Der er således ingen af vores medlemmer, der er gået konkurs.

Niels Chr. Larsen betegnede jubilaren Danske Speditører, som en ”vital 100-årig”, der følger med tiden. Således satser Danske Speditører på yderligere kompetenceudvikling hos medlemsvirksomhederne.

- Vi kan gøre os gældende som internationale aktører, men skal vi klare os i det marked, så skal grundlaget også være i orden, mener Niels Chr. Larsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063